I Danmark må man sige hvad man vil
Malek Alranes gik på de danske morterveje som teenager og flygtning fra Syrien i 20215. Ti år efter er han vendt hjem.
Berlingskes journalist Andreas Thorsen er fulgt efter hamog interviewede ham til tre artikler bragt i december 2025. Her er et lille uddrag om “anderledeshed”.
Det store fængsel
Malek Alranes mødte sin kone i Osnabrück. Hun er også fra Syrien, og hun var også flygtning, dog i Tyskland. Nu bor de sammen i en lejlighed i Al Tal. Hans mor bor også stadig i byen. Han arbejder i sin butik. Han er hjemme igen.
Men så alligevel ikke. Han taler om, at han har følt sig fremmed i Syrien, at han ikke synes, han ligner syrerne så meget, som han engang gjorde.
»Alle mennesker i Syrien sad jo i fængsel i 14 år,« siger han.
»Syrien var som et stort fængsel. Og det kan man mærke.«
Hvordan kan man mærke det?
»På den måde de tænker. På den måde de opfører sig. De snyder hinanden.«
Desperation er fortsat et vilkår i Syrien.
»De vil gøre alt for at få mad.«
Hjem er også de mennesker, der bor i det, og Malek Alranes har fået sværere ved at genkende syrerne.
»Ja, fordi … Jeg ved på en måde ikke, hvem jeg er her. Eller hvem de er.«
»Jeg er vant til Danmark og danskerne. De er anderledes. Der må du sige, hvad du vil.«
Og så sker der noget lidt overraskende i samtalen. Den kommer til at handle om at køre bil.
»I Danmark, når du kører i bil, så kører du i bil,« siger han.
»Så skal du have sele på, og du skal køre efter reglerne. I Syrien er der ingen regler.«
Du vil gerne have nogle regler?
»Hvis du forstår, hvad jeg mener?
Det tror jeg, jeg gør.
Jeg tror, jeg forstår, at Malek Alranes er blevet smittet med noget lidt kedeligt, men meget vigtigt og for så vidt jo også meget dansk.
Et behov for regler, en eller anden normativ forståelse for, hvordan vi gør tingene. Sikkerhedsselen som et billede på hjem, sikkerhedsselen som metafor. Den har vi set før.
Vi skal have styr på det.
»Ja.«
***
Respublica anbefaler at læse hele serien.