Bangladeshere på kandidat-studier

På Syddansk Universitet (SDU) er der på fire år sket en stigning på over 300 procent i antallet af studerende fra det overvejende muslimske land, Bangladesh.

Prorektor for uddannelse Helle Waagepetersen på SDU nævner  en række problemstillinger, der følger med stigningen:

»Selvom ansøgere fra Bangladesh optages på samme vilkår som alle andre, viser erfaringerne, at mange – på trods af formelt gode papirer og testresultater – mangler centrale akademiske kompetencer og sproglige forudsætninger for at kunne gennemføre en universitetsuddannelse i Danmark.«

»Mange af de studerende har vanskeligt ved at omstille sig til den danske undervisningsform og studiepraksis, hvilket kræver omfattende ressourcer. Vi har derfor skærpet adgangskravene på flere uddannelser og iværksat særlige initiativer.«

Berlingske har afdækket, hvordan hver sjette kandidatstuderende på Roskilde Universitetscenter (RUC) sidste år var fra Bangladesh, og talt med bangladeshiske Nishith Datta, der i øjeblikket studerer på SDU,  som fortæller om, hvordan det for hans medstuderende landsmænd primært handler om at få en fod indenfor på det danske arbejdsmarked.

Internationale studerende betaler selv for studieophold og modtager ikke SU. Til gengæld får den studerende mulighed for at arbejde 90 timer om måneden – og fuld tid i sommermånederne. Man kan medbringe en ægtefælle, der kan arbejde så meget, som vedkommende vil.

Ifølge en analyse fra 3F, som Berlingske tidligere har beskrevet, er antallet af lønmodtagere fra netop Bangladesh steget fra 1.050 personer i juni 2022 til 2.750 personer i juni 2024 – en stigning på 162 procent. Stigningen er ifølge analysen drevet af netop studerende og deres ægtefæller.

 

Kilde: Mie  Louise Raatz . Berlingske 07.08.25

 

Dette indlæg blev udgivet i Arbejde, Bangladeshere, Migranter, seneste, Statistik, Uddannelse. Bogmærk permalinket.