Næsten en million udlændinge befolker Danmark
Minister for udlændinge- og integration Kaare Dybvad Bek præsenterer tre årstal, hvor politikere tog beslutninger, der resulterede i langt større indvandring, end de forventede:
I 1967, da man åbnede for dem, man dengang kaldte fremmedarbejdere, antog man, at der ville komme nogle tusinde. Der kom knap 40.000 gæstearbejdere inklusive deres familier efter 1967
I 1983, da man lavede udlændingeloven, sagde man, at der maksimalt ville komme 1.000. I 1985 kom der 6.500 og i 1986 over 7.000.
I 2005, da man åbnede for EU-østudvidelsen i 2004, sagde man, at der ville komme mellem 1.000-2.000. I 2019 var knap 70.000 fuldtidsjob i Danmark besat af personer med statsborgerskab fra et af de 13 nye EU-lande.
Denne udvikling er »generelt set« ikke positiv, vurderer ministeren.
»Hvis man havde lavet et realistisk skøn og havde fortalt danskerne, hvor mange der ville komme efter 1967, 1983 og 2004, så tror jeg, at folk havde lavet oprør imod det og havde været rasende over udsigten til, at der skulle være en million med udenlandsk baggrund i Danmark,« siger Kaare Dybvad Bek.
Et eksempel på, at integrationen ikke har været udpræget vellykket, er de syriske flygtninge, der kom til landet i 2015.
»Det er nok rekord i, hvor dårligt en befolkningsgruppe kan blive integreret i Danmark. Jeg tror ikke, der findes noget historisk fortilfælde for nogen, der er så elendigt integrerede [personligt og økonomisk.red.],« siger Kaare Dybvad.
Generelt mener ministeren, at man som oftest har overvurderet de positive gevinster ved indvandring.
1983 Udlændingeloven
»Det er vel det dårligste stykke lovgivning, der er lavet nogensinde i danmarkshistorien. I hvert fald i demokratisk tid. Jeg har svært ved at komme på noget, der kan måle sig med det. I forhold til, hvor katastrofale konsekvenser den lov havde,« siger Kaare Dybvad Bek.
»Fordi man løj over for befolkningen og påstod, at det ikke ville betyde nogen særlig stor indvandring. Allerede efter et par år havde man tusindvis af folk, der kom. Hvis du spørger, hvad der er galt med den, så var det først og fremmest, at den gav retskrav på nogle ting, som man reelt ikke skal have retskrav på som udlænding i Danmark.«
De gode forordninger
Omvendt fremhæver Kaare Dybvad nogle af de beslutninger, som han mener har været de vigtigste på området.
Han nævner blandt andet 24-års-reglen, parallelsamfundspakken og en strammere hjemsendelsespolitik.
»Vi skal være bedre til at smide kriminelle udlændinge ud af Danmark ” siger Kaare Dybvad Bek, og det vil han arbejde på.
ovenstående er et lille uddrag af
kilde: Mia Gleerup Fallentin: Udlændingeminister om skarp milepæl: Ikke noget, vi har truffet en beslutning om med åbne øjne. Berlingske 30.07.25
https://www.berlingske.dk/politik/udlaendingeminister-om-skarp-milepael-ikke-noget-vi-har-truffet-en