Hvis man vil tale om betydningen for dansk kultur, er det den muslimske indvandring, vi skal tale om.
Bertel Haarder var landets første integrationsminister. Han var »naiv« i begyndelsen, indrømmer han.
Han stod senere bag skelsættende tiltag såsom 24-års-reglen.
uddrag ved Kirsten Damgaard, redaktør ( se kilde nedenfor )
Bertel Haarder forstod ikke, hvordan religion og klankultur kunne fastholde unge efterkommere af muslimske indvandrere i »åndelige fængsler«.
Bertel Haarder: »Hvis det fortsætter på den måde, at de unge er mere religiøse end deres forældre, og at mange lever i parallelsamfund, i klansamfund, på kanten af loven, så er det et kæmpe problem, vi kan se frem mod,« siger han.
Konsekvenser for friheden
Grundlæggende er Bertel Haarder bekymret for, at udfordringer med integrationen af indvandrere og efterkommere fra de såkaldte MENAPT-lande (lande i Mellemøsten og Nordafrika) vil føre til en begrænsning af de danske frihedsrettigheder.Det har det nemlig gjort før.
Bertel Haarder henviser til, at han som undervisningsminister fra 2007-2010 var med til at indskrænke friheden for både folkeskoler, frie skoler og folkeoplysningen med krav om, at undervisningen skal forberede eleverne på »et samfund med frihed og folkestyre«. Formålet var at sikre, at statens penge ikke skulle kunne bruges til at undervise i kvindeundertrykkelse, diktatur eller sharialovgivning. Dertil kom et krav om et fornuftigt fagligt niveau.
Skolernes dannelse til frihed
Det var også Bertel Haarder, der indførte i bekendtgørelsen, at skoler skulle forberede eleverne til frihed og folkestyre, hvis de ville have tilskud fra staten.
Han fremhæver ligeledes koranloven og imamloven, der gjorde det strafbart at billige flerkoneri, incest og voldtægt.
Integrationsudfordringer vil føre til flere lignende tiltag i fremtiden, forventer han.
For få danske værdier
Bertel Haarder: »Problemet er måske ikke, at der er for meget islam i Danmark. Problemet er, at der er for lidt kristendom og for lidt dansk kultur i Danmark.«
»Man skal have lov at være tyrkisk dansker, ligesom man skal have lov at være dansk-amerikaner. Man må gerne være tværkulturel og føle, at man har rødder i flere kulturer. Det er vi nødt til at acceptere, og man skal også have lov at dyrke sin religion og sine helligdage. Det er ikke det, vi skal være ude efter.«
Dog pointerer Bertel Haarder, at denne accept ikke må forveksles med accept af parallelsamfund, hvor udanske værdier får lov at dominere.
Misforståede kulturelle hensyn skal ikke stå i vejen for svære opgør eller ubehagelige diskussioner.
Opgradering af dansk kultur
»Man skal ikke nedtone danske sange, julegudstjenester og danske traditioner. Man skal gøre det modsatte. Netop fordi der er nogen fra andre kulturer, så skal vi være ekstra tydelige og se det som en opgave at få dem flasket op med danske traditioner og dansk kultur,« siger Bertel Haarder.
kilde: Mia Gleerup Fallentin: For lidt kristendom og dansk kultur er et problem – ikke for meget islam. Berlingske 29.juli 2025.