I 2023 stod borgmester i Béziers Robert Ménard i den bizarre situation, at han skulle forestå et bryllup – der som alle lovformelige ægteskaber i det verdslige Frankrig skal indgås på rådhuset. Kvinden var en 29 år gammel fransk kvinde, og ægtemanden en 23-årig algerier, der havde fået frataget sin opholdstilladelse og var blevet udvist af landet [bl.a. for flere domme heriblandt for voldeligt røveri]. Men et ægteskab trumfer i henhold til fransk lov en udvisningsordre og ville derfor gøre det muligt for manden at blive i Frankrig.
»Situationen var jo grotesk,« siger Ménard og slår ud med armen: »Hvordan skulle jeg på nogen måde kunne acceptere at vie en person, som slet ingen juridisk ret havde til at stå over mig, men som burde være sendt ud af landet for længst?«
Det blev en af de mest medieombruste indenrigspolitiske sager i 2023, da kvinden politianmeldte borgmester Robert Ménard for embedsforsømmelse og diskrimination.
Og nu er sagen igen på avisernes forsider, fordi borgmesteren forleden blev stillet for en dommer i Montpellier, hvor han dog nægtede sig skyldig:
»Som borgmester er jeg ansvarlig for den offentlige ro og orden og respekten for Republikken. Så jeg er nødt til at forsvare mine principper og mener ikke, at jeg har gjort noget galt,« siger han.
Ikke desto mindre risikerer Ménard nu en bøde på 75.000 euro, fratagelse af valgbarheden og fem års fængsel.
I Béziers har ca.65 % af alle elever i de 42 offentlige grundskoler hverken franske eller europæiske rødder, hvilket Menard ogå har været kaldt i retten for at berette.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 12 lyder :
“Giftefærdige mænd og kvinder har ret til at indgå ægteskab og stifte familie i overensstemmelse med de nationale love, der giver regler om udøvelsen af denne ret”.
kilde: Aske Munck : Kriminelle ægteskaber. Weekendavisen 9.maj 2025.
***
Kirsten Damgaard, kulturpsykolog : I 1980’erne var det ikke usædvanligt at palæstinenske asylansøgere i Danmark drog til Polen og giftede sig med en polsk kvinde. Begge fik så ophold i Danmark ud fra en hensyntagen til at ægtemanden ikke ville kunne opnå opholdstilladelse i Polen, og ægteparret ikke burde adskilles.
I Danmark skal begge nu have opholdstilladelse i Danmark for at kunne blive gift her, jf. “de nationale love” , oplyser antropolog Britta Mogensen. Det stiller så spørgsmålet, hvordan den ægteskabsturisme bestående af to udlændinge, der vies i fx Tønder eller på Ærø, så står lovmæssigt internationalt.