De kriminelle udlændinge, der får en udvisningsdom, kan glæde sig over, at det normalt kun er en årrække, de har indrejseforbud
uddrag
For de mange, der giver udtryk for, at de ikke fatter, hvorfor i alverden udvisningsdømte får lov til at komme tilbage efter X-antal år (udlændingelovens § 32), ses reglerne her:
– straf under tre måneders fængsel giver fire års indrejseforbud,
– tre måneders til ét års fængsel giver seks års indrejseforbud,
– ét til to års fængsel giver tolv års indrejseforbud,
– indrejseforbuddet meddeles normalt for bestandig bl.a. ved længere straffe.
Se her ECLJs meget oplysende indlæg (på engelsk) om ”right to return-reglen”*, som er Menneskerettighedsdomstolens sidste nye påhit, men som landene skal følge. Se også DKA.
Men mange udlændinge bliver ikke dømt til udvisning selv om de begår kriminalitet. En del får en såkaldt betinget udvisning.
Fremfor at dømme til udvisning, synes synes det at være mere reglen end undtagelsen, at forbrydere i stedet for at blive dømt til udvisning, får en betinget udvisning igen og igen og igen.
Da det blev kendt i offentligheden, at en 28-årig somalier fik den syvende betingede udvisning (advarsel) på trods af et langt synderegister, der omfattede personfarlig kriminalitet, begyndte flere politikere fra de Konservative – udover Dansk Folkeparti – at protestere på Facebook over de mange betingede udvisninger, selv meget farlige forbrydere får. Se DKA.
Årsagen til denne syvende betingede udvisning var, at somalieren havde familie i Danmark, men ingen – hævdedes det – familie i Somalia. Og så var han i øvrigt født og opvokset i Danmark.
Menneskerettighedsdomstolens ”frihåndtegning”
Man er i godt selskab, når selveste højesteretspræsidenten Jens Peter Christensen (tidl. højesteretssagfører) giver udtryk for Menneskerettighedsdomstolens ”frihåndtegning” (udtrykket er Peter Starups – se DKA).
I Jyllandsposten skriver Christensen således i en kronik, at ”Beskyttelsen af kriminelle udlændinge mod udvisning er et eksempel på en sådan ny rettighed, som Menneskerettighedsdomstolen selv har fundet på. Domstolen udleder retten af Menneskerettighedskonventionens artikel 8 om retten til respekt for privatliv og familieliv. I den bestemmelse står der imidlertid intet om beskyttelse af kriminelle mod udvisning. Det var da heller ikke intentionen, da konventionen kom til verden i begyndelsen af 1950’erne, at artikel 8 skulle give sådan en beskyttelse. Fra midten af 1970’erne har domstolen imidlertid ved brug af såkaldt dynamisk fortolkning anvendt artikel 8 til også at beskytte kriminelle mod udvisning.”
Og videre:
”Det er karakteristisk for Menneskerettighedsdomstolen, at dommerne på grundlag af abstrakte principper i betydeligt omfang selv fastlægger de regler, de synes, skal gælde.”
Og jeg kan tilføje, at når Menneskerettighedsdomstolen (herefter Domstolen) har dømt et land i en sag, er det denne dom, der gælder for samtlige 47 medlemmer.
Det betyder, at de nationale domstole er forpligtet til at følge Domstolens linje i den afsagte dom og fremover dømme i overensstemmelse hermed. Det er efter sigende ikke alle lande, der gør det.
Kilde: Britta Mogensen, antropolog : Befolkningen lades i stikken, når udenlandske kriminelle beskyttes gennem betingede udvisninger. Den korte Avis o4.07.25
* der mangler link i skrivende stund på Den korte Avis. Det vil sandsynligvis blive rettet.