De angiveligt økonomisk ringest stillede indbyggere i Danmark samler angiveligt penge nok ind til flere stor-moské byggerier her i landet. Det lyder ikke plausibelt.
Grundlæggende kan man i et frit samfund ikke forbyde nogen, heller ikke udenlandske stater, at støtte trossamfund. **
Kirsten Damgaard, kulturpsykolog cand.pæd.psych. medlem af Forum for islamforskning i Danmark
De religiøse kræfters trussel mod det demokratiske politiske liv
Uerklærede penge kommer ind i landet med henblik på at støtte islamisering. Det er et særkende for Islam, at lov og ret er flettet tæt sammen med politik, moral og tro*. Det er en del af begrebet Tawhid = guds enhed, at Allah skal dominere alt.
Efter Muhammedkrisen og to-tre terrorangreb plus de forpurrede angreb, “danske” syrienskrigere osv. blev både befolkning og politikere nervøse for moskeernes indflydelse. Deres mod-kultur er blevet afdækket nogenlunde af få ligeså bekymrede journalister.jfr.
Listen der ikke dur
Folketinget vedtog derfor i 2021 et forbud mod udenlandske donationer, som kan modarbejde eller underminere demokratiet og de grundlæggende friheds- og menneskerettigheder i Danmark. Udlændinge- og integrationsministeren fik bemyndigelse til at oprette en forbudsliste over personer, myndigheder, organisationer og virksomheder, hvis donationer kunne volde de skader.
Man må ærgerligt nok erkende, at oftest vil en person først kunne indskrives på en sådan liste efter skaden er sket, her eller i udlandet. Når så hans navn står der, må brormand eller fætter kulturligvis tage over og formidle donationen, ikke sandt? Og islamisterne har vist sig hurtige til ad hoc at oprette nye råd/institutioner, når gamle blev komprimiteret.
I øvrigt skal udenrigsministeriet høres om “udenrigspolitiske konsekvenser” af at optage nogen på forbudslisten.
* jfr. Islamisme, Shari’a og ret – Undersøgelser af forholdet mellem politisk islam og menneskerettigheder/ Nils Bredsdorff
Skriftserie fra Roskilde Universitetsbibliotek nr. 48 Roskilde juni 2007. Der er uddrag her på hjemmesiden af bogen.
** disse pengestrømme og til formålet oprettede påvirkningsinstitutioner overfor FN og EU fx, redegøres der fint for i Florence Bergeaud-Blackler’s bog Broderismen (2024).