Spillestedet Bataclan blev i Paris i november 2015 blev ramt af terror med 130 unge dræbt og 433 skadet.
Den franske journalist Antoine Leiris, mistede sin ægtefælle og sit barns mor gennem attentatet. Han skrev på Facebook umiddelbart efter dette brev til de terroriserende islamister:
“Fredag aften berøvede I mig et ganske særligt væsens liv, mit livs kærlighed, mit barns mor, men I får ikke mit had. Jeg ved ikke, hvem I er, og jeg vil heller ikke vide det, for I er døde sjæle. Hvis den Gud, for hvem I blindt har slået ihjel, har skabt os efter sit billede, så må hver kugle, som ramte min hustru, have revet sår i hans hjerte. Nej, jeg vil ikke give jer den gave at hade jer. Heller ikke selvom I har gjort jer stor umage for det.
At svare på hadet med vrede ville betyde at give efter for den samme uvidenhed, der har gjort jer til dem, I er
I vil, at jeg skal være bange, at jeg skal betragte mine medborgere med mistroiske blikke, at jeg skal ofre min frihed for sikkerhed. Men I har tabt, jeg spiller ikke med i det spil. […] Selvfølgelig æder sorgen mig op, denne lille sejr tilstår jeg jer, men den vil være af kort varighed. Jeg ved, at hun vil ledsage os hver dag, og at vi vil se hende igen i det Paradis for frie sjæle, som I aldrig vil have adgang til. Vi er to, min søn og jeg, men vi er stærkere end alle verdens hære tilsammen.
Jeg vil nu ikke bruge mere tid på jer, jeg må tage mig af Melvil, der lige nu vågner af sin middagssøvn. Han er lige blevet 17 måneder. Han skal have mad, derefter vil vi lege sammen som hver dag, og hele sit liv vil denne lille dreng genere jer ved at være lykkelig og fri. For nej, heller ikke hans had får I.”
lille uddrag af kronik af Martin Wemmelund. Kristeligt Dagblad 25.09.