Oplevelsesfattige indvandrere
Kirsten Damgaard, kulturpsykolog og indvandrerlærer
Integrationsproblemerne i det danske skolevæsen dukker ofte først op, når eleven skal bruge ”læsning til at lære” efter at have ”lært at læse”. Det betyder, at det er mere det som teksten handler om, der er fremmed, end at det er svært at læse ordene. Mange store børn forstår ikke ord som museum, regering, kollektiv og fantasi. Mange muslimske indvandrerelever har ringe omverdenskendskab fordi fritiden tilbringes hjemme, hos familie, i indkøbscentre, med modersmålsundervisning, i etniske netværk og Koranskole – altså langt fra danskere.
”Vi er alle i risikozonen hvis ikke vi skaber et samfund der er sammenhængende gennem værdier som demokrati og lighed”, siger professor James A. Banks der er erkendelsesforsker i Seattle og bl.a. udvikler Uddannelse til medborgerskab.
Han er ikke tilbageholdende med at tale om at etniske grupper har forskellig mentalitet og tankegange.
Banks mener at sammenhængskraften skal nås via kognitiv og moralsk udvikling hos den enkelte. Med kognitiv menes der her at tanker/synspunkter skal modtages, lagres (i hukommelsen og emotionelt) og sammenkobles med allerede lært eller eksisterende opfattelser/meninger således at personligheden opfattes som hel og harmonisk.
Kernen er at give eleverne viden, at de anerkende deres ansvar, som så skal føre til handling.
I stedet for at tale om motivation, som vi gør i Danmark, skipper Banks berøringsangsten og taler om indsats (effort) mål (ambition) og begavelse (endowment).
Såfremt en skole ønsker at arbejde hen mod et samfund hvor forskellige etniske grupper kan leve i respekt, fordragelighed og lighed opsummerer han en sådan skoles mål i følgende punkter :
- Integration af det indhold, der skal læres i skolen ( ikke kun Vestens perspektiv);
- Integration af den proces hvori viden skabes ( hensyn til kulturelle læringsformer );
- Nedsættelse af fordomme hos alle implicerede ; udformning af lighedspædagogik ( ikke kun hvid mands mål og værdier, også lærere fra andre etniske grupper )
- Handlekraft til eleverne og lærerne.
Banks pædagogik opererer ikke kun med etnicitet. Man medinddrager skam socialklasse, køn ( transeksuel fx) og race. Religion ses i dette perspektiv som en del af etniciteten. Det giver en ændring i fokus og handleperspektiv, når man tænker på at Undervisnings-ministeriet herhjemme udelukkende taler om -sprogede børn og unge.
At være eller blive integreret i Danmark er ikke udelukkende et spørgsmål om sprog. Det handler i høj grad om at være i besiddelse af kompetencer og en personlighed, der gør det muligt at leve i et ikke-traditionelt sekulært samfund. Det kræver også et kritisk reflekterende jeg, der kan sætte sig realistiske mål og udtænke midlerne til at realisere dem.