af Bertel Haarder fhv. europaminister og medlem af Europa-Parlamentet (V)
Britta Schall Holberg kan »næsten ikke bære«, at Venstre om nødvendigt vil ændre vilkårene for den frie bevægelighed i EU. Hun mener, at det er angst for vælgerne og
Dansk Folkeparti, der får mig og Venstre til at reagere, når EU-retten skrider og truer landenes ret til selv at indrette deres velfærdssamfund (JP 20/ 3). Det er vrøvl, og det kan jeg dokumentere.
Vi er enige om, at fri bevægelighed er et afgørende led i EUsamarbejdet, men ikke retten til høje ydelser på andre landes bekostning.
Som spidskandidat til europaparlamentsvalget gik jeg til valg på temaet: “Stærkere, men slankere”.
Jeg skrev et temahæfte med eksempler på, hvad EU skal lade være med at blande sig i.
Sidste sommer skrev jeg udkastet til afsnittet herom i Venstres EU-program.
Vi løber ikke efter andre. Vi er ikke blevet EU-skeptiske. Vi er liberale, og vi vil sætte grænser for politik, såvel i Danmark som i EU. I Danmark er det sådan, at hvis en dom eller en fortolkning ikke stemmer med lovgivernes hensigt, kan man tage sagen op til revision. Det er præcis, hvad Tyskland, Storbritannien, Holland og Østrig forlangte sidste år i et brev til EU-ministerrådet.
Den danske regering var passiv, ligesom den i månedsvis har undladt at drøfte problemet med oppositionen.
Vi ønsker, at regeringen tager sagen op i EU, og vi ønsker forhandlinger om, hvordan vi kan ændre dansk lovgivning, så der kommer rimelighed i tingene.
Det er helt normal politisk adfærd, som bl. a. nødvendiggøres af, at EU-Domstolen anlægger fortolkninger, der går videre, end lovgiverne havde forestillet sig
Trykt i Jyllands-Posten 25.03.2014