Børns fattigdom – forældres forholdemåde

Omtrent 90.000 indbyggere i Danmark  er på kontanthjælp, hvilket er det laveste tal i mange år

En reform er på vej og forenkler kontanthjælpen fra 2025. Der indføres  en mindstesats, som betyder, at flere tusinde indvandrerfamilier må leve for mindre end et minimumsbudget***.

[ukrainske fordrevne med midlertidig opholdstilladelse og studerende indgår ikke i beregningerne ]

Journalist Britta Søndergaard : Reformen betyder, at man skal have boet i landet i sammenlagt ni år inden for de seneste 10 år og have haft to et halvt års fuldtidsbeskæftigelse for at få en forhøjet sats. Derfor kommer flere tusind familier på en såkaldt mindstesats og modtager mindre end, hvad der ifølge eksperter skal til for at leve et beskedent liv. Er det ikke fair?

Ninna Thomsen, direktør i Mødrehjælpen : Jo.  Det er fair at stille krav. Men reglerne vil ramme familier, der ingenting har, når de kommer til landet. 10 år i Danmark er lang tid. Det er mere end et halvt børneliv. Vi ved fra forskning, at bare et år i fattigdom sætter sig i børn* og forringer deres chancer for at få uddannelse og job senere i livet.   

Den nye reform indfører et fritidstillæg, som skal gå til at betale for børnenes sport og skolesager. Er det ikke et plaster på såret?

Jo, bestemt. I Red Barnet og Mødrehjælpen har vi fremhævet, at børn i fattige familier ikke må holdes uden for fællesskabet, og det har politikerne lyttet til. En af vores bekymringer er, at forældre, der har det psykisk dårligt eller mangler danskkundskaber, måske ikke har overskud til at søge fritidstillæg. Derfor vil vi følge, om ordningen bliver brugt.
Ret og pligt er et fornuftigt princip. Men politikerne er også nødt til at have et nøgternt blik på fordele og ulemper ved de meget lave ydelser. Mødrehjælpen har givet input til Trivselskommissionen, og et af vores budskaber er, at vi også er nødt til at kigge på ulighed. Børnefattigdom giver mistrivsel**.

Britta Søndergaard : (…) Vi har også brug for en bredere forståelse af  børnefattigdom. Den er økonomisk, social og kulturel, og der er brug for partnerskaber i kommunerne, der giver kulturelle tilbud og fællesskaber.  

uddrag fra

kilde:Britta Søndergaard :
Flere tusinde indvandrerbørn kommer fortsat til at leve i fattigdom. Kristeligt Dagblad 2024

Kirsten Damgaard, kulturpsykolog:  * og **  hvis man kigger på de børn der voksede op i 1970’erne og 80’erne med to studerende forældre, vil det være min påstand, at de generelt ikke har taget skade af at leve i “fattigdom”. Det handler ligeså meget om stimulation, samvær og aktiviteter. Derfor spiller familiens vaner, opfindsomhed og hjemmets kultur ind.

*** siden  1978 har jeg set masser af indvandrer- og flygtningefamilier på kontanthjælp, der sendte  penge ude af landet til bedstemors operation/medicin, fætters bryllup, jord- og ejendomsopkøb og ligeledes brugte en del penge her på TV-kanaler, mobiltelefoner og bryllupsfester /-gaver/-indbo/-professionel videooptagelser  og -tøj til fester. Mange besøger oprindelseslandet hvert andet år og medbringer gaver for mange penge. Ergo bliver (nogle af) de penge, der kunne/skulle være brugt til  børns sunde fritidsaktiviteter  hos indvandrerfamilerne brugt til helt andre formål.

Selvskabt fattigdom  

Et andet forhold der kan skabe eller vedligeholde fattigdom er den fortsatte familieudvidelse. Jeg har set mange udenlandske forældre, hvor begge er på kontanthjælp eller den ene meget lavtlønnet, der udvider familien med flere børn, skønt de ikke selv kan forsørge de to-tre de allerede har fået.

Social og kulturel fattigdom

Eller indvandrer-/flygtningepar på offentlig forsørgelse med 3-4 børn bliver skilt og manden etablerer en ny familie med børn, som han heller ikke selv kan forsørge, idet han ikke arbejder.

Hvordan det især påvirker drenge negativt i livsforløbet, at undvære tæt og god kontakt til deres far, kan man læse om hos phd. Warren Farrell: The Boy Crisis ( se appendix B).

Tallene

Ligesom flere og flere statistikker medtager Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ikke etnicitet i sine tal om børnefattigdom. Ovenstående artikel nævner et tal på 47.000 børn, der vokser op i familier med en indkomst under fattigdomsgrænsen.Stadig uden de studerende …

 

Dette indlæg blev udgivet i Psykologi, seneste, Velfærd / Offentlig økonomi. Bogmærk permalinket.