En halv million udlændinge arbejder i Danmark
Nye tal fra Danmarks Statistik samt Udlændinge- og Integrationsministeriet viser ifølge De Danske Sprogcentre, at blot 31 pct. af de udlændinge, der i 2021 kom til Danmark for at arbejde, studere eller som flygtninge, blev meldt til den gratis danskuddannelse. I 2020 var det 35 pct., i 2019 18 pct.
Det får formanden for sprogcentrene, Lars Nordborg, til at advare om, at Danmark, der sidste år havde næsten en halv million udenlandske medarbejdere i arbejdsstyrken, risikerer at gentage nogle af de fejl, man begik i 1960’erne og -70’erne, da mange især tyrkere og pakistanere kom til Danmark for at arbejde, men aldrig fik lært dansk. Det gav senere store problemer med at integrere dem og deres familier.
Danskuddannelsen
Alle udenlandske statsborgere har ret til danskuddannelse i de første fem år, de er i Danmark. De skal have et cpr-nummer og en opholdstilladelse.
Uddannelsen, der består af op til seks moduler, er gratis.
Kommunerne står for uddannelsen.
Staten betaler via de kommunale bloktilskud.
Kommunerne kan enten selv drive sprogskolerne eller udbyde opgaven til private.
I 2021 flyttede 47.911 nye udlændinge – medarbejdere, studerende og flygtninge – til Danmark. 14.999 påbegyndte danskuddannelsen.
Kilder: Jyllandsposten 15.02.23 og De Danske Sprogcentre
***
ny artikel:
Alt for få udenlandske medarbejdere starter til danskundervisning. Vi frygter, at Danmark er på vej til at gentage 70’ernes fejlslagne integration af gæstearbejderne
uddrag af kronik
Ifølge Jyllands-Posten er antallet af udenlandske statsborgere, der arbejder i Danmark, fordoblet de seneste 12 år, og importen af udenlandsk arbejdskraft fortsætter med at stige.
Det letteste vil være at stille krav om, at udenlandsk arbejdskraft skal lære dansk – på samme måde, som vi stiller krav om, at flygtninge skal lære dansk.
Arbejdsgiverne ved godt, at det er svært og dyrt at rekruttere god udenlandsk arbejdskraft, og at kampen om de gode medarbejdere bliver større og større.
Derfor har både Danmark og arbejdspladserne et fælles incitament til at sikre, at den udenlandske arbejdskraft ikke blot er gæstearbejdere, men at de slår sig ned i Danmark med deres familier.
Forudsætningen for, at det sker, er, at medarbejderne og deres familier bliver integreret både på arbejdspladsen og i lokalsamfundet.
Det danske sprog er afgørende for integration – og har særlig stor betydning for beskæftigelsen. Det bekræfter flere studier, bl.a. integrationsekspert Hans Lassens ph.d.-afhandling fra Aalborg Universitet .
Konsekvenserne er velkendte. Gæstearbejdere, som havde svært ved at følge med og omstille sig til arbejdsmarkedets skiftende behov. Familiemedlemmer, især kvinder, som aldrig kom ind på det danske arbejdsmarked, parallelsamfund på Vestegnen osv. Det skal vi ikke gentage.
Udenlandsk arbejdskraft med manglende danskkundskaber forlader enten Danmark efter kort tid, eller de bliver fastlåst i én funktion på arbejdsmarkedet.
Samtidig gør det manglede danske sprog udenlandske medarbejdere mindre fleksible.
En anden risiko er, at højtuddannede og specialiserede medarbejdere, der kun taler engelsk, vil være sværere at fastholde på det danske arbejdsmarked.
Endelig vil alle typer af udenlandsk arbejdskraft mangle det danske sprog i samarbejdet med dagtilbud, skoler, sundhedsvæsen, og det vil begrænse deltagelsen i foreningslivet og lokalsamfundet.
Det letteste vil være at stille krav om, at udenlandsk arbejdskraft skal lære dansk – på samme måde, som vi stiller krav om, at flygtninge skal lære dansk.
Uddrag fra kronik 15/02/2023 Jyllandsposten:
Alle, som bor og arbejder i Danmark, skal lære dansk
Lars Nordborg Formand, De Danske Sprogcentre
Lisbet Winther Næstformand, De Danske Sprogcentre
Sofus Teislev Bestyrelsesmedlem, De Danske Sprogcentre
Erik Poulstrup Bestyrelsesmedlem, De Danske Sprogcentre
Betina Johansson Bestyrelsesmedlem, De Danske Sprogcentre