Bander leger kispus med kommunen

Odense har en specialenhed ,der sætter jagten ind på bandemedlemmer på offentlig ydelse

Derfor er frustrationen i kommunen også stor, når bandemedlemmer blot flytter deres bopælsadresse til andre fynske kommuner for at undgå Odenses ekstraordinære indsats.

I  2022  fik 102 kriminelle stoppet deres ydelse

I 2021 var der 96

 

Beskæftigelses- og socialrådmand i Odense Kommune, Christoffer Lilleholt (V). har et forslag :»Hvis du er på en bandeliste, skal politiet kunne oplyse det til alle offentlige myndigheder, og vi skal som kommune kunne skrive til andre kommuner, hvis vi opdager en flytning.«

Problemet eksisterer selvfølgelig ikke kun i Odense, men er landsdækkende i og med at kriminelle bærere af modkultur hæver offentlig økonomisk støtte.

[Sårbare menneskers flytning til anden kommune har uden sammenligning været kendt i årevis fx ved problemfamilier, der bliver til såkaldte “nomade-familier”, der rider fra kommune til kommune, når sagsbehandlere vil sætte ind overfor deres børns ve og vel]

»Hvis man er bandemedlem, mener jeg, at man har valgt at arbejde organiseret mod samfundet og mod de regler, vi har. Derfor bør der være fri informationsdeling,« siger Christoffer Lilleholt.

Hvert år vælger i gennemsnit 20 personer fra det odenseanske bandemiljø at frasige sig offentlig forsørgelse, fordi de ikke ønsker at samarbejde med specialenheden.

I 2021 gennemførte specialenheden flere end 1.000 sanktioner mod 30-40 borgere.

Fra specialenhedens etablering i juni 2017 til og med første halvår 2022    er 104 sager afsluttet til job eller uddannelse.

Fra 2018 til og med første halvår 2022 har 368 fået stoppet deres ydelse. 

Kilde: Odense.dk

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) forstår frustrationen i Odense, men hun siger, at der gemmer sig »svære juridiske overvejelser« bag problemet.

 

I 2022 valgte Beskæftigelses- og Socialudvalget i Odense at fokusere en del af specialenhedens indsats på en gruppe af 40-50 kriminelle unge på uddannelseshjælp, som kommunen ved, at rocker- og bandemiljøet i Odense rekrutterer fra.

Jyllands-Posten har spurgt kommunernes forening, KL, om problemet går igen i andre kommuner. KL har dog ingen kommentar, da foreningen ikke har kendskab til problemets omfang.

 

Kilde: Kaare Kronberg Jensen, Bolette Elsøe: Bandemedlemmer flygter fra kommune – nu vil minister finde en løsning.05/02/2023 Jyllands-Posten

Dette indlæg blev udgivet i Adfærd, norm og kriminalitet, Bander, seneste, Statistik, Velfærd / Offentlig økonomi. Bogmærk permalinket.