Danske kvinder, som gifter sig med ikke-vestlige mænd, bliver hyppigt skilt
Færre skilsmisser blandt par med samme etnicitet
Vi ved (fra tidligere undersøgelser), at indvandrerpar, som er gift, når de ankommer til Danmark, sjældent bliver skilt. Men undersøger man skilsmissemønsteret blandt indvandrere, som gifter sig i forbindelse med den enes eller begges ankomst til Danmark, er billedet mere blandet.
Blandt ikke-vestlige kvinder gift med en mand af dansk oprindelse, er 9 pct. skilt efter 5 år. mens, det som nævnt, er 24 pct. for danske kvinder gift med en ikke-vestlig mand.
Andengenerationsindvandrere bliver oftere skilt, når de gifter sig med en dansker
Blandt indvandrere, hvor den ene er opvokset i Danmark (født i Danmark eller indvandret før 15-års alderen), og den anden kommer hertil senere, er andelen, som er skilt efter 5 år, lavere eller på linje med par, hvor begge har dansk oprindelse. Er begge af ikke-vestlig oprindelse, men opvokset i Danmark, er skilsmisseandelen højere (9 pct.) og højest (11 pct.) for de få andengenerationsindvandrere, som har giftet sig med en person af dansk oprindelse. Jo mere ”dansk” en ægtefælle, en andengenerationsindvandrer vælger, desto større er risikoen for at blive skilt.