Frontex har også fået operationelle opgaver og deltager nu aktivt i grænsekontrollen.
Frontex bidrager også til koordineret udvisning af personer uden legalt ophold.
Frontex kan oprette egne enheder til overvågning til lands, til vands og i luften.
Budgettet var fire milliarder kroner sidste år. Det skal yderligere stige til 6,7 milliarder kroner i 2027, hvor 10.000 europæiske grænsevagter skal holde Europas grænser tætte, mod 1500 i dag.
Frontex er dermed det tætteste, EU kommer på en stående væbnet styrke
Peter Kofod er medlem af Europa-Parlamentets borgerrettighedsudvalg for Dansk Folkeparti og desuden af arbejdsgruppen, der har gransket Frontex:
”Frontex’ opgave er at beskytte EU’s ydre grænser, ikke at være en slags menneskerettighedsorganisation, som nogen vil gøre det til. Grænsevagterne skal kunne gøre det, der er nødvendigt, og hvis det er nødvendigt at skubbe tusindvis af asylansøgere tilbage ved såkaldte pushbacks, så er det det, der skal til. Det må vi have en diskussion om og om nødvendigt give Frontex et stærkere mandat. Og hvis pushbacks er forbudt, skal reglerne ændres,” siger Peter Kofod.
De tilfælde af tilbageskubninger, som er blevet rapporteret i for eksempel Grækenland, handler ikke om tusindvis af mennesker, der krydser en grænse på én gang, men om for eksempel enkeltstående både, der skubbes ud af græsk farvand.
Hanne Beirens fra Migration Policy Institute :
” Ethvert land har ret til at bestemme, hvem der krydser grænserne”
“Men grænsevagterne skal operere inden for en legal ramme med klare procedurer, så de kan sikre, at dem, der har brug for beskyttelse, også får det.”
Jorrit Rijpma, professor i EU-ret ved Universitetet i Leiden i Holland: “Nogle lande bryder sig ikke om, at Frontex’ grænsevagter kigger dem over skulderen og indrapporterer, hvordan de håndhæver grænsekontrollen. Da Belarus sendte tusindvis af flygtninge mod de polske grænser, afviste den polske regering at lade Frontex deltage i beskyttelsen af sin grænse, selv om man kunne have forventet, at det netop var en situation, hvor et land ville kalde Frontex til undsætning,” påpeger Jorrit Rijpma.
”Frontex-vagterne handler under de nationale kyst- og grænsevagters kommando, og det giver dem en kompliceret stilling, hvor de både er afhængige af de nationale grænsevagter og samtidig som et EU-organ skal sikre, at overvågningen af EU’s ydre grænser sker i respekt for international ret. Når Frontex tøver med at registrere pushbacks, selv om de klart er ulovlige, skyldes det også, at det bringer agenturet på kant med medlemslandene, der stiller det meste af Frontex’ udstyr til rådighed,” siger den hollandske forsker.
Uddrag af større artikel af korrespondent Birthe Pedersen : Frontex er krumtappen i EU’s bestræbelser på at forhindre en ny migrationskrise. Kristeligt Dagblad 23.05.22.
Respublica anbefaler at læse hele artiklen.