Derfor skal halalkød mærkes

Europæerne graver deres egen grav med deres multikulturelle drømmerier og historieløshed.

af Kirsten Sarauw præst, psykoterapeut & Lone Nørgaard lektor, cand. mag.

Mange danskere, heriblandt de fleste politikere, lærere og journalister, er skandaløst uvidende om islam.

Halalslagtning er en del af sharia og understøtter dermed den igangværende islamiseringsproces.

I år har vi således haft Dansk Supermarkeds knæfald for tørklæder, den (delvist hemmeligholdte) stormoské med forbindelse til radikal islamisme i Nordvestkvarteret i København, og nu debatten om halalkød, som danskerne kun med stor møje kan undgå at få på gaflen.

Der er først for alvor kommet gang i debatten om halal som en del af sharia, efter det blev afsløret, at vicedirektør på Hvidovre hospital, Torben Mogensen, i årevis i al ubemærkethed har ladet servere halalslagtet oksekød for alle hospitalets patienter. Med den begrundelse, at der skal tages hensyn til de mange “etniske patienter”, og at det er for besværligt at servere både “den ene og den anden slags oksekød”.

 

Hvad, der har forarget mange danskere i den forbindelse, er ikke, at muslimerne får deres halalkød.

Naturligvis ikke. Det fuldstændigt uacceptable er, at tilhængerne af halalslagtning tillader sig at blæse på og moralisere over ikkemuslimers helt legitime ønske om at være fri for halalkød og dermed ikke mindst slippe for at bidrage til at medfinansiere Islamisk Kultur Centers aktiviteter via de obligatoriske halalcertifikater, der udstedes her.

Sagen er den, at slagterierne skal være godkendt for at kunne sælge halalkød. De to institutioner, som har monopol i Danmark på at udstede halalcertifikater, er Islamisk Kultur Center (IK) og Muslim World League (Saudi-Arabien). Et halalcertifikat koster omkring 500 kr. pr. 25 tons kød om året.

Forbrugerne betaler

De penge går i dag til bl. a. Islamisk Kultur Center. Det drejer sig om mange penge årligt. Slagterierne er selv klar over det problematiske og lyver derfor om afgiften til Islamisk Kultur Center ved at påstå, at afgiften til certifikaterne udelukkende betales af de udenlandske importører. Det gør den ikke. Den betales også af danske forbrugere i forhold til, hvor meget halalkød, der slagtes og sælges i Danmark.

I løbet af den nærværende halaldebat er det også blevet fremført, at det ligefrem skulle være “ukristeligt” at overlade til muslimer – i lighed med vore jøder – selv at tage ansvar for deres spiseregler. Det er naturligvis noget moralistisk sludder. I modsætning til islamisk moralkodeks, hvor hver eneste handling er fastlagt i sharialoven, kan den kristne i spørgsmålet om kærlighed (hensyn) til sin næste alene rådføre sig med sin samvittighed om konsekvenserne af sine handlinger.

Gunstig forhandlingssituation Hvad der bør gøres, afhænger af situationen. Det kunne jo være, at et hensyn her og nu til en gruppe mennesker på langt sigt havde nogle katastrofale konsekvenser for en anden gruppe af mennesker.

Så hvad skal veje tungest? Det kan ingen vide med bestemthed eller dømme – foruden Gud, som ser i det skjulte.

 

Med til overvejelsen hører, at Koranen giver muslimer mulighed for at vise sig tolerante over for fremmed madkultur, så længe de befinder sig i en force majeuresituation som mindretal. Hvis muslimer ikke kan få adgang til halalslagtet kød i bestemte situationer, kan de jo ikke selv gøre for det, og »begår derfor ikke nogen synd« (Koranen, Sura 2: vers 173).

 

For ikkemuslimer er det en gunstig forhandlingsposition, som dog iflg. sharialoven hører op, så snart muslimer kommer i flertal.

Med den indvandringspolitik, der har været ført herhjemme siden 1983, er det en sandsynlig virkelighed, som mange muslimer selv regner med vil indtræffe i en ikke alt for fjern fremtid.
Baner vej for Tyrkiets optagelse?

Islamisterne har for længst gennemskuet Vestens materialisme, som de foragter og udnytter. Lige som de ved, at de blot behøver at ymte lidt om danskernes “racisme” og “islamofobi” og slå på den kristne dårlige samvittighed med kravet om inklusion og tolerance, ja, så bukker og skraber alle naivisterne.

 

Set i et globalt perspektiv er seneste tiltag, at EU pr. 1. januar 2013 har tilladt halalslagtning uden bedøvelse og i foråret endvidere afvist at mærke alle kødprodukter, der beskriver, hvordan dyret er aflivet. Vi aner altså ikke, om vi spiser halalslagtet kød. Et EU-direktiv overtrumfer nationale lovgivninger, der forbyder rituel slagtning, og man kan jo gisne om, hvorfor direktivet kommer netop nu.

 

Kunne det monstro hænge sammen med, at vejen en gang for altid skal banes for Tyrkiets optagelse i EU, der er begyndelsen til enden på den europæiske civilisation, som vi har kendt og holdt af den? Islamisterne kan roligt læne sig tilbage og se til, mens europæerne med deres bornerte, multikulturelle drømmerier, historieløshed og selvhad graver deres egen grav.

publiceret i avisen Jyllandsposten 28.03.2013

Dette indlæg blev udgivet i Civilsamfundet, Nørgaard,Lone, Politik / Lovgivning, Sarauw,Kirsten, seneste, Uncategorized. Bogmærk permalinket.