Små uddrag
af kronik: Et jødisk liv i Danmark Kristeligt Dagblad 03.05.22
Henri Goldstein, formand for Mosaisk Trossamfund
I århundreder gjaldt der særlige betingelser for jødisk liv i Danmark, men siden 1814 har danske jøder haft ligestilling. Det blev fastslået igen i Grundloven 1849 og i alle reviderede udgaver af Grundloven siden.
Tænk på den fanatiske muslimske antisemitisme, der bruger karikaturtegningen som et middel. Tegningerne er gengivet i Judit Vogts bøger fra 1970’erne og 1980’erne. De ligner tegningerne, vi kender fra Der Stürmer og Kamptegnet, altså den nazistiske presse.
Jødiske institutioner i Danmark er bevogtet 24 timer i døgnet, og ikke uden grund. Såkaldte antizionister vil danske jøder til livs. Glosen er ligegyldig – det er antisemitisme.
Det jødiske mindretal venter med stor spænding på, at handlingsplanen til bekæmpelse af antisemitisme føres ud i livet. Vi har brug for den, selv om vi som jøder her til lands ved, at virkningen, det vil sige mindre antisemitisme, måske først kan ventes om fem-ti år. Sådan er det med pædagogiske indsatser og kulturændringer. Vi deltager meget gerne i udmøntningen af handlingsplanen. Vi kender materien, det vil sige nutidigt jødisk liv. Det omfatter mere end historien om Holocaust.
Som jøde har jeg en særlig forståelse for flygtninge og diskriminerede mindretal. Derfor er det vigtigt at understrege, at danske jøder ser med stor alvor på enhver diskrimination over for andre. Vi stiller op til et frugtbart samarbejde, og igennem de seneste år har vi haft en rigtig god dialog med en række fremtrædende muslimer.
Som det ser ud nu, er der basis for fortsat jødisk liv i Danmark. Men forbyder man ved lovgivning muligheden for at holde gudstjeneste i synagogen eller at omskære vore drengebørn på ottende-dagen, er jødisk liv alvorligt truet.
***
Henri Goldsteins erindringer: ”Brudstykker af et dansk-jødisk Liv”