Hvor muslimer bringer islam ind i Vesten opstår altid kamp om territoriet.
Det er et islamisk dogme at ikke-muslimer aldrig bør bestemme eller have magt over muslimer. Eftersom Sverige i stor stil har importeret muslimer for at kunne fremstå som en humanistisk stormagt, har landet naivt bygget op til disse voldelige “clash of civilizations”, der pågår konstant. Magtkampene går især ud over landets oprindelige befolkning.
I påsken 2022 benyttede indvandrere og efterkommere – og muligvis nogle ikke-muslimske sympatisører – i Sverige politiker og advokat Rasmus Paludans provokationer til at angribe det svenske politi.
Ved middagstid mandag 18. april var 26 politibetjente og 14 civile personer kommet til skade, og 20 politikøretøjer var blevet mere eller mindre ødelagte.
Mindst 200 personer havde optrådt voldeligt ved demonstrationerne, vurderede politiet
Offentligheden diskuterer nu hvorvidt ansvaret for urolighederne primært skal lægges på Paludan, på moddemonstranterne (altså indvandrerne) eller på politiet. Der var imidlertid angreb på politiet også i områder hvor Paludan ikke var tilstede.
“Den svenske rigspolitichef Anders Thornberg kaldte det på et pressemøde for “ekstremt alvorlige forbrydelser mod vores samfund”. Han efterlod ingen tvivl om, at politiet og andre myndighederne var de egentlige mål for volden, og at der stod organiserede kriminelle bander bag.”
kilde: Henrik Hoffmann-Hansen, politisk redaktør :Sverige må forsvare sig mod volden
Kristeligt Dagblad.18.04.22
***
Den svenske terrorforsker Magnus Ranstorp:
»De går efter politiet. Det handler om, at de vil vise deres voldsparathed, så de kan markere deres positioner,« siger Magnus Ranstorp, som mener, at der er tale om unge bandemedlemmer med indvandrerbaggrund ( 20. april 2022 Jyllands-Posten).
Kulturpsykolog Kirsten Damgaard:
Den norske filosof Lars Frederik H. Svendsen definerer i bogen Ondskabens filosofi ondskab som menneskelige handlinger, der med fuldt overlæg er blevet begået for at skade andre mennesker. Svendsens synspunkt er, at ondskabens problem bør lokaliseres i moralen, og måske i den politiske filosofi.
Ondskab er altså et dannelsesanliggende. Et spørgsmål om hvilket menneskesyn hjemmet og den lokale kultur (naboer, institutioner, foreninger) danner til. Lærer den skole forældrene har valgt børnene at tænke kritisk?