Gellerup var en socialdemokratisk drøm

Beboerandelen fra ikke-vestlige lande er 80%

Kollegiet er tomt , ingen ville bo her til sidst

Kirsten Damgaard ,kulturpsykolog : Hærværk, kriminalitet og vold  udøves af beboerne selv. Kopimaskiner, computere og fotoudstyr forsvandt fra beboerforeningslokaler i en lind strøm. Under et foredrag på Århus Universitet for en del år siden, forklarede foredragsholderen, at den store handel ikke foregik i Bazar Vest, det skulle vi ikke tro. Næ, det foregik fra varevogne, der kørte rundt i boligområdet og solgte uden kasseapparat.

Gellerup opførtes 1967-1975

»I Gellerup får De lejlighed med svømmehal (husk badetøj, når De flytter) – De får hobbyrum, fodboldbane, tennisbane, kælkebakke, børneinstitutioner, ungdoms- og interesseklubber. Århus vokser, og om nogle år vil Gellerup være centrum,« lokkede boligforeningen i 1972. Men sådan gik det ikke. Der kom nogle andre beboere, og de brugte det ikke som tænkt.

Håbet var fællesskab og lighed ligesom med de store fællesgårde på Vesterbro efter saneringen. På Vesterbro stjæles fortsat ladcykler, og narkomaner og roma’er skal smides ud med mellemrum.

Gellerup er i 2018 udnævnt til hård ghetto

Nu  (2021) skal der rives ned og bygges nyt op. Stedet skal fremtræde som en by ikke som en landsby. Derfor skifter veje navn til gader.

 ” En by kan i langt højere grad være køn, fordi den er tænkt smukt, varmt og menneskeligt. Det er Gellerup.«” (1970  arkitekturkritiker Henrik Sten Møller i BT)

Læs mere   Pernille Stensgaard : Ramt af virkeligheden. Wekendavisen 20.08.21

Læs også  psykolog Kirsten Damgaard: Ghetto er ikke mursten, det er en mentalitet : det er kulturen på indersiden af hovedet, der skaber parallelsamfund.                                                           Indsigt – udsyn, 2019, nr. 32446-1547

Dette indlæg blev udgivet i Adfærd, norm og kriminalitet, Civilsamfundet, Kultursammenstød, seneste. Bogmærk permalinket.