Efter ca. 30 års muslimsk indvandring var børn og unge skeptiske overfor indvandrernes værdier
Det er en myte at større viden og forståelse automatisk skaber mere respekt
Af Kirsten Damgaard, kulturpsykolog
Lad os tage nogle pluk fra Karen Riishede: Unge danskeres syn på indvandrere – en undersøgelse blandt 14-18 årige i Farum Kommune 1995, ud fra 105 anonyme besvarelser af et spørgeskema: tre 8. klasser, to 10. klasser og to1. G’er på Marie Kruse Skole.
“Jo tættere spørgsmålene kommer på det, de unge kender, og som er en del af deres hverdagsliv – jo mere negative bliver besvarelserne.” Det svarer til undersøgelser i USA, hvor det positive billede af etniske minoriteter også bedst bevares hos grupper uden konkret kontakt i hverdagen.
“Det ser ud til at de positive tilkendegivelser vedrørende både karakteristik og økonomiske forhold bliver mindre jo større børnene bliver.” Karen Riishede har ikke nogen forklaring på denne udvikling, men det kan jo skyldes de større børns moral-udvikling og krav til gensidighed også økonomisk.
“Det samlede billede viste, at gruppen med de bedst uddannede forældre havde færrest positive besvarelser vedrørende indvandrerbørnenes dygtighed i skolen, på det økonomiske område omkring omkostningerne ved at have indvandrere boende i landet, om de gør nok for at forsørge sig selv, og om vi kan blive ved med at tage imod flere. Og på det personlige plan lå de lavest, når det drejede sig om den nære kontakt med indvandrere og ikke mindst om forældrenes syn på en evt. tyrkisk kæreste.”
Teksten er tidligere bragt i magasinet Samspil