-
Ungdomsoprørets marxisme ændredes til et engagement i kulturelle mindretal
“Neoliberalismen har tre former: markedsliberalisme, rettighedsliberalisme og kulturliberalisme. Den første er udviklet af økonomer, der mener, at alt kan prissættes, også sociale institutioner som familien. I sin gennemførte udgave er den så radikalt individualistisk, at den ophæver forestillingen om et samfund.
Den anden variant, rettighedsliberalismen, går tilbage til oplysningstidens idéer om borgernes rettigheder, men er et fænomen, der for alvor tog form i USA efter Anden Verdenskrig. For dens støtter er rettigheder vigtigere end demokrati.
Rettighedsliberale ønsker at give mere magt til domstolene og er skeptiske over for det flertalsdemokrati, vi har.
Men liberalismen findes også i en venstreorienteret udgave: kulturliberalismen.
Den er baseret på den klassiske liberale forestilling om det enkelte individs suverænitet og sociale og politiske rettigheder. Men den tilføjer kultur til listen over rettigheder og kræver ikke blot anerkendelse af den enkeltes ret til en kulturel identitet – hvilket man som liberal godt kan gøre – men også en ligestilling af hans eller hendes kultur. Men så er man på vej ind i en værdirelativisme, hvor ingen værdier kan betragtes som bedre end andre, og hvor intet kan gøres gældende for hele samfundet.”
Og hvad sker der så? ” Man kan sige, at hvor rettighedsliberalismen atomiserer samfundet i enkeltindivider, splitter kulturliberalismen samfundet i forskellige grupper, der lever i hver deres verden med hver deres værdigrundlag.”
Neoliberale globalister og venstreorienterede globalister kan tale med lige stor foragt om grænser, og på den måde har de kulturliberale paradoksalt nok været med til at understøtte den liberale globalisme
Endelig kan man sige, at identitetspolitikken er den sidste knopskydning på den udvikling, der begyndte, da ungdomsoprørets marxistiske element fortonede sig til fordel for et engagement i kulturelle mindretal. Mangfoldigheds-filosofien trives ikke kun på venstrefløjen, men nyder også støtte blandt borgerligt liberale. Men nutidens radikale identitetspolitikere er liberalismens perverse oldebørn.”
kilde: uddrag af Johannes Baun interview med M. Böss.
Michael Böss: I dag er selv venstre-fløjen liberal
12. Juni 2021 Kristeligt Dagblad.***
Michael Böss f. 1952 Dr. phil., historiker, tidligere Aarhus Universitet.
Forfatter til bl.a. ” Liberalismens vildfarelser” 2021 Gads Forlag”, Forsvar for nationen” (2006), ” Republikken Danmark” (2011), ” Det demente samfund” (2014) og ” Det digitale massemenneske” (2019).