Mange efterkommere opfører sig om danskere

De simple gennemsnit fortæller os, at efterkommere af indvandrere fra lande med muslimsk flertal betaler 47 pct. mindre skat, modtager overførselsindkomster i 53 pct. flere uger om året, tjener 39 pct. mindre og får 1,4 point lavere karakterer i dansk i folkeskolens afgangseksamen end personer med dansk oprindelse.

En anden måde at sammenligne de to grupper på kunne være at vise, hvor mange personer der driver forskellen i gennemsnittene. Og hvor mange personer der på den anden side har helt ens tal. Andelen af personer af dansk oprindelse og efterkommergruppen med muslimsk baggrund i samme aldersgruppe, som tjener det samme, er fx 82 pct. De væsentlige indkomstforskelle på knap 40 pct., som ses i gennemsnittene, drejer sig altså om, hvad 18 pct. af de to grupper tjener. De resterende 82 pct. af grupperne tjener præcis det samme. Kigger man i stedet på skattebetalinger, bliver tallet 81 pct.

Også når det kommer til danskkarakterer i folkeskolens afgangseksamen og antal uger på overførselsindkomst, er der meget stor lighed mellem personer af dansk oprindelse og efterkommere med muslimsk baggrund. Målt på de måder er henholdsvis 80 og 92 pct. af grupperne ens. Et udsagn om at efterkommere med muslimsk baggrund er mere på overførselsindkomster end andre, vil altså for 92 pct. af personerne i gruppen være forkert. Også selvom det passer i gennemsnit.

kilde: Tænketanken Kraka  juni 2021

læs mere her

http://kraka.dk/analyse/efterkommere_af_indvandrere_fra_muslimske_lande_ligner_i_hoej_grad_andre_danskere

Dette indlæg blev udgivet i Arbejde, seneste, Velfærd / Offentlig økonomi. Bogmærk permalinket.