Mafia er delvist importeret

Floriana Bulfons bog om Casamonica-familien blev udgivet i 2019. “Casamonica, den hemmelige historie” har undertitlen ”Den voldelige opstigning af en kriminel familie, der har invaderet Rom”.

 

Der er fire organisationer, som i Italien klassificeres som mafia. : Cosa Nostra fra Sicilien; Ndrangheta fra Calabrien; Camorra fra Napoli og Sacra Corona Unita, der opstod i Puglien, Italiens støvlehæl, omkring 1980 og gerne samarbejder med organiserede kriminelle fra Balkan.

 

Mafiaorganisationernes kerneområder er salg af våben, cigaretsmugling, menneskesmugling, narkotrafik og -handel, hvidvask af penge, organiseret prostitution, inflitration i offentlige licitationer, affaldstransport, ågervirksomhed, pengeafpresning med mere.

Ifølge hjemmesiden Il Metropolitano har Italiens mafiaorganisationer en årlig omsætning på knap 40 milliarder euro, svarende til næsten 300 milliarder kroner.

Det romerske territorium er opdelt mellem cirka 34 kriminelle klaner såsom Casamonica-familien, der tilsammen har en årlig omsætning på 365 millioner euro.

Casamonica-familien trækker familiens børn ud af skolerne, så de ikke har omgang med almindelige italienske børn.Familien har  sinti-sigøjnerbaggrund.

Floriana Bulfon:”I dag har alle fået øjnene op for, at vi er et pænt stykke over hønsetyvsstadiet. I dag taler vi om en familie, der som sine kerneaktiviteter har en storstilet narkohandel via direkte leveringer fra Sydamerika, ågervirksomhed, pengeafpresning, trusler om vold med mere, og uden for de boliger, der tilhører familien, holder der ofte Porscher og Ferrarier.”

Respublica anbefaler at læse hele artiklen,som bl.a. fremhæver kvindernes rolle i netværket.

kilde: Jesper Storgaard Jensen fra Italien til Kristeligt Dagblad 07.06.21

Se også artiklen Italiensk mafia i Tyskland  her på hjemmesiden.

Dette indlæg blev udgivet i Adfærd, norm og kriminalitet, Krig / Sikkerhed, seneste, Økonomi. Bogmærk permalinket.