Afradikalisering

Dansk fængsler huser rekordmange terrordømte. De, der skal udvises efter strafafsoning bliver ikke tilbudt et afradikaliseringsprogram. Forskere påpeger at det kan være farligt at undlade, idet frihedsberøvelsen kan  føre til endnu mere bitterhed hos de terrordømte afsonere.

Næsten halvdelen af alle de 47 terrordømte i perioden 2007-2020 ikke har haft adgang til et afradikaliseringsforløb.  I alt 21 personer har fået en udvisningsdom, og står dermed uden for Kriminalfor-sorgens exitprogram.

Efter terrorangrebet i København i februar 2015, oprustede myndighederne indsatserne mod radikalisering. I dag skal Kriminalforsorgen automatisk give Politiets Efterretningstjeneste besked, hvis en indsat bliver indberettet for mistanke om radikalisering. Siden 2015 har Kriminalforsorgen foretaget 521 indberetninger fordelt på 321 indsatte.

Et ny e-læringskursus skal klæde de ansatte på til eksempelvis at spotte, hvornår en ændring i den indsattes adfærd er bekymrende. Kurset kan ikke gennemføres i ro og orden for personalet pga. hyppige afbrydelser.

»Jeg giver ikke meget for et edb-kursus. Jeg kan komme på nogle modeller, der er meget mere hensigtsmæssige. Hvis vi mener det alvorligt, skal vi havde gang i noget reel efteruddannelse, hvor folk med forstand på radikalisering kommer ud og fortæller fængselsbetjentene om sociale baggrunde, politiske overbevisninger og religion,« siger Bo Yde Sørensen, fængselsforbundets formand.

 

kilde:  Kaare Kronberg Jensen og  Mette Mayli Albæk: Betjente føler sig ikke klædt på til at spotte fængslernes ekstremister. Jyllands-Posten 16.05.2021

Dette indlæg blev udgivet i Adfærd, norm og kriminalitet, Psykologi, seneste, Terror. Bogmærk permalinket.