Muslimske piger har ikke fordel af statsborgerskab

»Vi lavede først et studie, hvor vi så på reformens (tildeling af automatisk statsborgerskab ved fødslen) effekt på børnenes integration og skolegang. Her fandt vi meget store positive effekter på den uddannelsesmæssige integration af børnene«

Forklarer Helmut Rainer, der er professor i økonomi ved universitetet i München og sammen med sine kolleger har undersøgt reformens konsekvenser i en række studier med data fra Slesvig-Holsten.

Piger stilles dårligere

De tyske forskere har imidlertid ikke kun fundet store gevinster ved den automatiske tildeling af statsborgerskab, men også nogle utilsigtede konsekvenser for nogle grupper. I en række arbejdspapirer har Helmut Rainer og kollegerne koblet reformens naturlige eksperiment med et tillidseksperiment med elever på sidste år i grundskolen på 57 skoler i Slesvig-Holsten og Nordrhein-Westfalen. Eksperimentet antyder faktisk, at reformen har haft positive effekter på indvandrerbørns tilbøjelighed til at samarbejde med børn af tyske forældre – en effekt, der potentielt kan have store positive effekter for integrationen i samfundet. Problemet er bare, at reformen kun lader til at have haft en effekt på drengene, ikke på pigerne, der stadig foretrækker at samarbejde med andre børn af indvandrerforældre:

»Vi var selvfølgelig forundrede over, at reformen primært lod til at gavne indvandrerdrengene, mens vi ikke fandt nogen effekt på pigerne, og vi begyndte at spekulere på, hvad der kunne forklare det. Da vi gennemførte eksperimentet i klasserne, lavede vi også en stor spørgeskemaundersøgelse med børnene, og da vi begyndte at kigge på deres svar, viste det sig, at reformen lod til at have haft nogle ret negative konsekvenser for pigerne,« siger Helmut Rainer.

»Vi fandt eksempelvis en negativ effekt af reformen på indvandrerpigernes livstilfredshed og selvtillid, og det var særligt for indvandrerpiger med muslimsk baggrund. Vi argumenterer for, at det fald, vi ser i deres livstilfredshed, svarer til en moderat depression, så det er en ret stor effekt.«

Forskernes teori er, at effekten skyldes konflikter mellem familiens generationer, der opstår, fordi pigernes tyske statsborgerskab gør forældrene bekymrede for, om de bliver for tyske. Tesen underbygges ifølge Helmut Rainer af en række resultater fra deres undersøgelse:

»Eksempelvis er forældre til børn født efter reformen mindre tilbøjelige til at tale tysk med pigerne i hjemmet og hjælpe dem med skolearbejdet. Vi fortolker de her resultater som et tegn på, at piger født efter reformen bliver tvunget til at leve mere traditionelt, fordi forældrene frygter, at de på grund af de nye muligheder vil fjerne sig fra deres egen kultur,« siger Helmut Rainer.

Respublica anbefaler at læse hele artiklen                                                          Anders Boas: Rødbedeeffekten .  Weekendavisen  07.05.21

 

Dette indlæg blev udgivet i Politik / Lovgivning, Psykologi, Pædagogik / Sprog / Opdragelse, seneste. Bogmærk permalinket.