Hvornår er adoption en god løsning for truede børn?
“Man skal rette indsatsen mod familien i stedet for at fjerne barnet”
Uden at det blev sagt til ham, havde Tapio Juhl som barn en klar fornemmelse af, at han ikke måtte spørge til sin finske familie. I hans nye, danske familie [hvortil han kom som to-årig] blev der aldrig talt om hans baggrund – ud over altså, at han var husets finnebarn.
Da hans danske mor døde i 1980, var der i hendes gemmer en stak breve fra hans finske mor, som hun havde sendt til sin dreng i Danmark. Han havde bare aldrig fået lov til at se dem. Hvorfor ikke, kan han af gode grunde ikke spørge sin danske mor om. Selv mener Tapio Juhl, at han skulle have haft brevene som barn, og han har en klar holdning til adoption.
– Jeg mener, at man altid skal være fuldstændig åben.
Man skal svare på alle adoptivbarnets spørgsmål, og hvis barnet ikke af sig selv spørger, skal man fortælle det om dets baggrund. I det hele taget er det vigtigt, at man husker at fortælle ting, mens man kan. Det gælder i alle livets forhold. Finnerne har et udtryk, der betyder, at man skal gå gennem stenen. Det er svært, men man er nødt til det og er afklaret bagefter, mener han.
Med den erfaring, han selv har gjort sig, og med det, Tapio Juhl har set hos sine landsmænd, der enten blev i Danmark eller rejste hjem til Finland og måske kom tilbage igen, er han også stålsat i sin holdning til at skille børn og forældre – og til tvangsfjernelser.
– Hvis det drejer sig om et barn under to år, og hvis alle muligheder er afprøvet, kan det i nogle tilfælde være i orden med tvangsfjernelser, men ellers mener jeg, at man skal rette indsatsen mod familien i stedet for at fjerne barnet.
lille uddrag af Krigsbarn hele livet 19. maj 2013 JydskeVestkysten Mona Østerlund.