Fornedrings-kriminalitet

Tisset i munden.  Tvunget til at tage alt tøj af. Kysse gerningsmandens fødder. Sluge cigaretskod og det hele filmet og lagt på sociale medier

Kirsten Damgaard,  psykolog                   28.december 2020

Lær det nye dyr i multurkulturalismens kedelige åbenbaring at kende: Fornedringskriminalitet.

Indvandrerdrenge passer mere eller mindre tilfældige ofre op og ydmyger dem groft.

I Sverige i Solna i august 2020 blev ofrene både torteret og voldtaget, samt søgt levende begravet. Disse kriminelle fænomener – hadforbrydelser – sker i flere og flere europæiske lande og ofrene er gerne unge mænd fra værtsbefolkningen.

I Frankrig kører der en lille krig mod kvinder fra tilvandrede muslimers side: kvinder bør ikke gå i korte nederdele og kjoler. Gør de det, så vanker der skældsord og lussinger.

Fornedringen ligner til forveksling de gerninger, der blev begået mod tilfangetagne israelske soldater under krige mod palæstinensere. Det er beskrevet i den danske presse som fx Ugens Rapport i 1970’erne ( pga covid-19 krise kan nøjagtig henvisning ikke fremfindes pt, desværre). Berlingske og Weekendavisen har skrevet om det i 2020.

Danske drenge fortæller om møder med indvandrer-gæng i tog og på øde veje, at det gælder om at indtage en ydmyg attitude fra starten.Vise de fremmede at de har overtaget. Alt imens de stjæler ens telefon, dyre jakke og hvad øvrigt deres manglende selvkontrol* og deraf følgende krav om øjeblikkelige behovstilfredsstillelse har øje for. Måske rager de også lidt på din kæreste … Modstand giver blot længere tid på skadestuen bagefter.

Ord som forråelse og magtdemonstration  svirrer i den svenske presse. Der er også faldet domme i Danmark over “svenskere” der har ført deres bandekonflikter  hertil.

De kriminelle er lige nu ved at vinde over den svenske stat, mener den borgerlige lederskribent på Svenska Dagbladet, Ivar Arpi  »Sverige taber kontrol over sit eget territorium. Summen af grænseoverskridende sager må få os til at sige, at nok er nok,« siger han til Berlingske.Han mener, at enhver svensker bør nå til den erkendelse, at de seneste ugers grove kriminalitet hænger direkte sammen med Sveriges mangeårige åbne migrationspolitik.»De her grove forbrydelser og ydmygelser hænger sammen med en ghettokultur,« hævder han. ( Mikkel Danielsen 30.08.20  Berlingske)

*lille uddybning tilføjet 09.07.24

***

læs mere i artiklen “Villighed til vold” af psykolog Kirsten Damgaard her på hjemmesiden.

 

Dette indlæg blev udgivet i Adfærd, norm og kriminalitet, Filosofi/ Etik, Psykologi, seneste, Sverige, Terror. Bogmærk permalinket.