Troens paradokser

En dansk-kuwaitisk performancekunstner Lina Hashim er i gang med en evig undersøgelse af skyld, skam og tro

Lina Hashim er datter af kuwaitiske forældre. De kom til Danmark i 1992, efter at Irak invaderede Kuwait, da hun var 14 år. Hun har levet sit liv mellem to kulturer og flere identiteter. Lina Hashim har erfaret, at hun har et dobbeltblik – hun kender islam indefra. Men hun er dansk.

Dobbeltliv  For Lina Hashim er det betydningsfuldt, at der blandt imamerne i de muslimske miljøer i Danmark eksisterede en antagelse om, at hemmelige stævnemøder – en del af anden og tredjegenerations udbredte dobbeltliv – ikke fandt sted. At den form for begær ikke var en del af unge muslimske menneskers liv, og når de ikke anerkendte det, var der en stor del af de unges tilværelse, som man ikke kunne diskutere eller tale om. Det blev skamfuldt at føle begær: »De lærde mente, at hvis man var en rigtig muslim, så havde man ikke de problemer. Derfor var trodsighed også en stor del af projektet. Jeg ville vise, at begær eksisterer.«

Sexolog Kirsten Damgard: Der er dog andre islamisk lærde der fuldt ud anerkender at også ugifte unge mennesker af begge køn en aktiv kønsdrift. Disse sheiker er imidlertid fortsat – ihvertfald udadtil – af den opfattelse, at ingen rettroende muslim bør udfolde nogen form for seksuel aktivitet udenfor ægteskabets rammer. Et banalt fænomen som masturbation er således haram (forbudt).

Psykolog Signe Hoffmann Pedersen: “Lysten og driften er vi født med, men det er i mødet med verden, vi lærer at mærke, afstemme, regulere og give plads til den. Den respons, vi som forældre og omsorgsgivere har på barnets gryende seksualitet, får betydning for glæden ved eller skam over egen krop og seksualitet. Får barnet relevant respons på sine følelser, indfinder der sig en glæde ved egen krop samt basal tillid til at møde og tage imod fra omverden. Dette lægger kimen til den seksualitet, der gennem livet modnes i samspil med biologi og kultur.”

“Myter og manuskripter for, hvordan vi begår os seksuelt vedligeholdes gennem kulturelle produkter og de fortællinger, vi deler med hinanden.”

 

At sikre sine børn legimitet Et andet værk blev til ved, at Hashim afsøgte internettet efter selvmordsbomberes historie og identitet. Undervejs stødte hun ind i et slags sort marked for handel med billeder og selvmordsbomberes identitet. Det viste sig, at enlige kvinder med børn i krigshærgede områder i Mellemøsten køber billeder og identitetspapirer fra døde selvmordsbombere. Det er en aparte handel, som kan sikre dem et nyt liv ved, at de opsøger familien til den afdøde selvmordsbomber og fortæller dem, at de har et barn med den afdøde. På den måde skal familien tage sig af kvinden. Det kan lade sig gøre af én grund, fortæller Lina Hashim: »Som selvmordsbomber træner du typisk i et til to år. Ingen ved, hvor du er henne, eller hvad du har lavet i perioden. Derfor køber kvinderne billeder og identitetspapirer og går derefter til selvmordsbomberens familie. Her bliver den enes død en andens adgangsbillet tilbage til livet. Det er en desperat handling”.

kilder : Victor Lindholm. Weekendavisen 11.12.20

Signe Hoffmann Pedersen: Refleksioner i kølvandet af MeTros anden bølge.Kronik i Kristeligt Dagblad 22.12.20

***

læs mere hos psykolog og sexolog Kirsten Damgaard på denne hjemmeside,eller hos

historiker Bruce Dunne: Power and Sexuality in the Middle East. Middle East Report , Spring 1998

antropologerne Sofie Danneskiold-Samsøe, Yvonne Mørck, Bo Wagner: Familien betyder alt – vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier. Frydenlund 2011.

psykolog Ahmed Idrissi: Det sakrale og det seksuelle i islam. Nordisk Sexologi nr 1-2. 1988.

Abdelwahab Bouhdiba : Sexuality in Islam. Routledge & KeganPaul .1985

Åsa Elden: Heder på liv och død. Uppsala Universitet 2003.

 

Dette indlæg blev udgivet i Kultursammenstød, Køn, Psykologi, seneste, Ære. Bogmærk permalinket.