Drill- rap
“Det eneste formål med denne slags musik er, at de kriminelle vil markere sig og indgyde respekt”. Og respekt betyder i denne forbindelse frygt.
Aggressiv rap-genre fra den kriminelle underverden er nået til Danmark, og det er ren reklame for bandemiljøet, mener debattør Ali Aminali, tidligere socialrådgiver i Vollsmose.
Han problematiserer det måske første eksempel på drill-rap i Danmark ”Sort på sort”, hvor der angiveligt optræder bandemedlemmer med autentiske våben.
“I bund og grund handler drill-genren om at viderebringe de kriminelle bandemedlemmers fortælling. Og det gør man i en eller anden forstand ved at glorificere deres adgang til våben, deres status i bandemiljøet og deres tilknytningssted. Det hele bliver til en bandeterritorial pissekonkurrence, hvor man kæmper om at vise, hvem der er mest voldsparat, og det er kernen af problemet. Det er ikke kunst, det er en manifestation af et kriminelt miljø.”
kilde: Johan Storgaard Jespersen
25. november 2020 Kristeligt Dagblad