Bandemiljø

af Kirsten Damgaard, kulturpsykolog cand.pæd psych.


Afstumpethed, forråelse,  hævngerrighed og snyd får bolden til at rulle i bandekonflikterne. Men substansen er uklar. Måske er den der overhovedet ikke. Måske bunder det meste af volden i dårlig begavelse og personlighedsforstyrrelser blandet op med følelser af berettigelse.

I en  oversigt fra Rigspolitiet kan man aflæse  at der i 2020 har været konflikter i rocker- og bandemiljøet uafbrudt bortset fra 15 dage i januar. I alt er der i år registreret seks nye konflikter, hvoraf tre af dem pr. 25. oktober stadig var i gang. Det er tæt på niveauet i 2017, hvor den store bandekrig mellem Loyal to Familia (LTF) og Brothas kørte på Nørrebro i København. Dengang blev der registreret syv nye konflikter og fire drab.

DRÆB   LTF’S  FAMILIE

grafitti   (efteråret 2020  motorvejen i Hvidovre for indgående)

Mens antallet af registrerede rockere og bandemedlemmer er faldet, er de tilbageværende kriminelle aktører i dag folk, »der glider længere væk fra samfundet«, siger sociolog Aydin Soeï. Der er diagnoser, misbrugsproblemer og en klar tendens til, at bandemedlemmerne har et fuldstændig blankt cv, både hvad angår uddannelse og erhvervserfaring. Dertil kommer forråelsen.

Ifølge Henrik Sønderby, centerchef i Nationalt Efterforskningscenter (NEC), skal stigningen i antallet af drab og skudepisoder i forhold til sidste år bl.a. ses ved mange gengældelsesaktioner, men også et narkotikamarked, som er blevet mere presset under coronakrisen.

I 2017 udgjorde den nu forbudte bande LTF den ene part i tre af syv konflikter, der blev indledt det år. I dag er LTF part i én konflikt. Og mens bander fylder meget i konfliktbilledet – og i drabssagerne – er HA slet ikke nævnt.

»Det bliver mere og mere mudret og sværere og sværere at regne ud, hvad konflikterne handler om, og hvilke fronter vi har med at gøre. Især gadebandemiljøet bliver mere og mere atomiseret,« siger Aydin Soei, sociolog og forfatter.

kilde: Rigspolitiet, Jacob Haislund og Kaare Jensen fra Jyllands-Posten 2020.

***

Rockere og bandemedlemmer skulle efterbetale 168 mill. kr.

Jyllandsposten    Jacob Haislund og Kaare Kronberg Jensen 15.11.20:

“Siden januar 2018 har Odense Kommune lukket sager om banderelateret misbrug af offentlige midler for ca. 3,5 mio. Kr.”

“I 2018 affødte Skattestyrelsens 2.896 kontroller ekstraregninger for godt 168 mio. kr. til rockere og bandemedlemmer – bl.a. efter at et stort kompleks om kædesvig for 50 mio. kr. blev afdækket”.

“(…) selvfølgelig er Al Capone-metoden et af mange elementer, som stresser folk, når der med jævne mellemrum kommer nogen og tager sofaen eller ens motorcykel og sælger den for at indfri ens gæld,« siger Line Lerche Mørck, der er professor og bandeforsker ved Aarhus Universitet.

 Når det gælder om at skubbe folk helt ud af de kriminelle miljøer og motivere til en ny livsbane, er der dog andre faktorer, der er mere udslagsgivende, tilføjer Line Lerche Mørck. F.eks. at få børn, stifte familie eller »at se for mange venner blive skudt og dræbt«, siger hun.

Dette indlæg blev udgivet i Adfærd, norm og kriminalitet, Civilsamfundet, Damgaard, Kirsten, Psykologi, seneste. Bogmærk permalinket.