Kulturel tilegnelse

Kulturel tilegnelse eller på engelsk “cultural appropriation” –  når elementer fra én kultur anvendes af personer fra en anden kultur – er omdiskuteret.

Mens en universitetslektor underviste i blandt andet Afrikas historie, udgav hun sig løgnagtig for at være sort.

Jessica Krug erkender: ” Jeg har undertrykt min levede erfaring som et hvidt jødisk barn i forstæderne i Kansas med en række identiteter, som jeg påtog mig, og med en sorthed, som jeg ikke havde nogen ret til at gøre krav på”.

Krug, som har lys hud, siger, at hun uretmæssigt har påtaget sig “nordafrikansk sorthed, sorthed med amerikanske rødder og derefter Bronx-sorthed med caribiske rødder”.

Hun kalder også sig selv for en kulturel “snylter”.

kilde: diverse medier bl.a Kristeligt Dagblad 11.09.20

***

Tanker om ovenstående af kulturpsykolog cand.pæd.psych.Kirsten Damgaard.

Det er åbenbart ganske acceptabelt for mange, at nogen hapser det køn man ikke tilhører, hvis man(d) føler sig som kvinde og omvendt. Det kan også være helt ok at hævde at “Man er jo ikke ældre end man føler sig, vel? ” og derfor optræde umodent og uansvarligt som forælder og holde fest og være kæreste med sin søns ven.  I ligestillingens navn er det er ikke kun mænd, der kan tilkomme unge kærester ,”Mutton dressed as lamb”, siger briterne herom. Michelle Obama + døtre må gerne glatte håret, så det ligner en hvid persons, men det er betænkeligt hvis en dansk psykolog twerker (ryster røv) som en afrikaner i et danseshow. En tyrkisk kok må gerne lave flæskesteg med bruns sovs og rødbeder og servere  det i Danmark. Helt ulogisk måtte en vis afdød amerikansk sanger, født som afroamerikaner, gerne både glatte hår og lysne hud, få plasticoperationer og helt hvide børn på besynderlig vis, uden at nogen råbte op om at det var kulturel tilegnelse af “hvidhed”. Rationalet er at afrikanere lider, og derfor må de gerne efterligne folk der angiveligt sidder på flæsket, nemlig de hvide.

Vi henviser endvidere til artiklen Intersektionalitet   [ videnskabsteori;psykologi] her på siden.

 

Dette indlæg blev udgivet i Adfærd, norm og kriminalitet, Afrikanere, Kultursammenstød, Psykologi. Bogmærk permalinket.