Folkekirken er gået fra at være kirkevæsen til foreningskirke
Det paradoksale er at ikke-medlemmer bidrager væsentligt økonomisk til “foreningen” via den normale skat
Den 15. september vælges nye menighedsråd i alle landets sogne til en periode på fire år. I 2020 skal menighedsrådene, som noget nyt, vælges på en valgforsamling, hvor kandidater opstilles og vælges.
På valgforsamlingen præsenteres kandidaterne, og efterfølgende er der mulighed for debat. Valget af menighedsrådene foregår ved skriftlig afstemning mellem kandidaterne, og resultatet afgør, hvem der er valgt til menighedsrådet.
Det valgte menighedsråd tiltræder 1. søndag i advent den 29. november 2020.
(Kilde: Landsforeningen af Menighedsråd)
Viggo Mortensen,
”Det er interessant at se, at i København – i modsætning til resten af landet – er sognet aldrig blevet en bærende enhed.” Det gælder så også i Københavns omegn, finder jeg ud af. Der er snarere tale om ”standskirker”, siger Inge Lise Pedersen tidligere formand for Landsforeningen af Menighedsråd. København har aldrig rigtig fået sogne og sognekirker.
Som det ofte nok er blevet fremhævet, er menighedsrådene faktisk demokratiske råd, der har markante beføjelser med hensyn til at tage ansvar for kirkens – ofte betydelige – bygningsmasse og disponere over de frie midler beregnet til at stimulere og iværksætte aktiviteter i og omkring kirken.
Menighedsrådet bestemmer, hvis de spiller deres kort rigtigt, hvem der ansættes. Men når præsterne er ansat, så øver de deres virke som gudstjenesteledere, liturgiforvaltere og begravelsesmyndighed uafhængigt af menighedsrådet.
Med den nye ordning af menighedsrådsvalget ved en valgforsamling kan man siges at have taget konsekvensen af den nyere udvikling af kirkesynet.
Folkekirken er ikke længere en overordnet samfundsinstitution, der potentielt rækker ud til alle mennesker, således som den er defineret i Grundlovens paragraf 4. Men den er blevet en forening for dem, der er særligt interesserede i kristelige og åndelige spørgsmål. Når den er en forening, er det derfor også på en måde logisk, at den vælger en bestyrelse, som man gør i andre foreninger, nemlig ved en generalforsamling.
Kilde: Kristeligt Dagblad 26.08.20:
Viggo Mortensen, professor emeritus i systematisk teologi:
Optakt til menighedsrådsvalg: Danmark er gået fra at have et kirkevæsen til at have en foreningskirke.
***
Her kan man læse hos Kirkeministeriet om kirkens ordning. Bl.a. hvordan præster og provsters lønninger er betalt af staten stort set udenom kirkeskatten: https://secure.viewer.zmags.com/services/DownloadPDF?publicationID=e46dbbb8&selectedPages=all&pubVersion