Danmark er faktisk meget imødekommende : En bortførelse endte med , at en kvinde rejste til Mellemøsten og igen underordnede sig sin mand. Hun vurderede at det var den eneste måde, hun kunne få sine børn at se på. Børnene var imidlertid alvorligt syge, hvilket bevirkede at de sammen fik lov at komme tilbage til Danmark efter nogle år.
Udenrigsministeriet har årligt 7 – 16 nye sager om børnebortførelser til ikke-konventionslande som fx Libanon og Syrien. Dertil kommer mørketal og bortførelser til Hagerkonventions-lande.
“Internationale børnebortførelser er et emne, jeg er stødt på i årevis, når jeg har interviewet etniske minoritetskvinder om deres – ofte dramatiske – skilsmisser ” beretter seniorforsker Annika Liversage ( Weekendavisen 03.07.20) i artiklen Geografiens Magt.
Nå man(d) tager sin børn ud af dansk jurisdiktion og flytter dem ind i et land hvor islamisk retssystem og dermed patriarkat er gældende, vil man(d) som hovedregel stå stærkere i en retstvist om forældreret.