Yaha – overgriber og poet

Det ville være for farligt for dem at åbne munden og sige, at de ved, hvad Yahya Hassan snakker om.

Han skrev om det, vi prøver at gemme væk

To journalister tog til Århus og opsøgte den afdøde palæstinensisk-danske digter Yaha Hassans gamle kvarterer. Det kom der en mangesidig læseværdig stor artikel ud af.

Respublica bringer  et par klip.

Katrinebjergskolen pædagogisk leder Krestine Aaen: »På overfladen synes eleverne, at Yahya Hassan er sjov. Det er mit klare indtryk. Men det er måske meget sigende for, at det, hans digte udtrykker, er svært at snakke om. De unge har ikke noget sprog for det. Det ville være for farligt for dem at åbne munden og sige, at de ved, hvad Yahya Hassan snakker om. I mange tilfælde tror jeg simpelthen ikke, at det er muligt,« siger Krestine Aaen.

Walid Zaher, Indvandrerradioens formand, Tilst presser et opklarende spørgsmål sig på. Hvad mener han egentlig med, at Yahya skulle dø, før »vi forstod det«?

»At vi skal åbne øjnene. Der er mange, der går rundt og har det ligesom Yahya. Det hører vi fra de unge. Det var særligt de ældre, der havde svært ved at acceptere det, han sagde. Jo ældre du bliver, jo sværere har du ved at forandre dig. Derfor var man bange for Yahya Hassan. Det, han skrev om, er det, vi prøver at gemme væk. Det er det, vi prøver at lukke øjnene for,« ­siger Walid Zaher.

Mangeårig klubpædagog i Gellerup  Reda Zam Zam:

»Jeg ved, hvem alle sjakalerne er. Yahya Hassan var en af dem.«…. »Yahya havde ret i, at der findes mange hykleriske muslimer. Men hans grove tone ødelagde budskabet. Det lukkede folks ører og gjorde selv mig rasende. I den arabiske kultur kan du ikke tale om din familie på den måde.«

Ali ­Aminali, socialrådgiver og medlem af Konservative: »Jeg har problemer med Yahya Hassan, både personligt og politisk, men jeg må også bare erkende, at han er vigtig. Han trænger helt derind, hvor folk som mig, der har fagligheden og den psykologiske indsigt i orden, slet ikke får adgang. Det gør næsten ondt på den professionelle stolthed,« ler Ali Aminali: »Men helt seriøst. Hans ord og stemme skar igennem.«

” Med afsæt i Yahya Hassan kunne jeg tale med nogle af de her drenge om at skrive tanker og følelser ned. Jeg kunne tilgå dem med en anden direkthed end hidtil.«

 

Hasle skole skoleleder Ole Skov: »Vi har ikke noget som helst at gøre med ham Yahya … hvad hedder han … Hassan. Så altså. Det er en dead end,« siger Ole Skov. Tavsheden på administrationsgangen på Hasle Skole er uigennemtrængelig og må stå alene, for Ole Skov har ikke mere at sige. I en mail tilføjer han, at ingen af skolens lærere har ­anvendt Yahya Hassans tekster i undervisningen, »og ingen elev har mig bekendt nævnt hans navn, hverken ved første eller anden digtsamling.«

Et ekstremt og chokerende, men også sært relaterbart forfatterskab!

 

 

kilde: Rasmus Lundberg, journalist på Kulturmonitor og Emil Jørgensen, freelancejournalist: Trillegårdens Yaha. Weekendavisen.   15. maj 2020.

Dette indlæg blev udgivet i Adfærd, norm og kriminalitet, Arabere, Psykologi, Pædagogik / Sprog / Opdragelse, seneste. Bogmærk permalinket.