Det danske civilsamfund ændres

Civilsamfundet er opstået nedefra og  senere understøttet af staten

Professor Lars Bo Kaspersen: “Vi må forstå, at de forskellige perspektiver på civilsamfund udtrykker forskellige borgeres visioner, interesser og drømme. Derfor må vi undersøge, hvordan de meget forskellige ”civilsamfund” har bidraget til Danmarks udvikling, hvilken rolle de vil spille fremadrettet, og hvilke funktioner de forskellige civilsamfundsopfattelser vil opfylde i dag og i fremtiden.”

I næsten 150 år har dele af civilsamfundet  været et af Danmarks væsentligste aktiver i forhold til at rodfæste os, til at give dagligdagen indhold, skabe sikkerhed og tryghed og styrke det demokratiske sindelag.

Det er et civilsamfund, der vokser frem i statens skygge, men muliggjort af staten dels juridisk og forfatningsmæssigt, dels senere i form af økonomisk støtte. Her er tale om et civilsamfund, der opstod nedefra, men som visionære filantroper og dygtige politikere støttede, så civilsamfundets bevægelser blev til samfundsinstitutioner – de blev med årene til kernen i det organiserede Danmark.

uddrag fra 
Lars Bo Kaspersen: Civilsamfundet lider under coronakrisen. 5. maj 2020, Kristeligt Dagblad

Lars Bo Kaspersen, Professor ved CBS samt codirector ved et forskningsprojekt om civilsamfundet i statens skygge, finansieret af Carlsbergfondet og Kulturministeriet

Dette indlæg blev udgivet i Civilsamfundet, Politik / Lovgivning, seneste. Bogmærk permalinket.