Flygtninge udvandrer

For første gang siden 2011 er der flere med flygtningebaggrund, som er rejst ud af Danmark, end flygtninge der er rejst ind i landet. En analyse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet viser, at antallet af udvandrede flygtninge oversteg antallet af indvandrede med cirka 730 personer i 2019.

Det glæder udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye. Asylchef i Dansk Flygtningehjælp, Eva Singer, understreger, at udviklingen ikke primært kan tilskrives regeringens og Folketingets politik: »Det er, fordi flygtningene af forskellige årsager har sværere ved at komme til Danmark«, siger hun til Avisen Danmark og peger blandt andet på den flygtningeaftale, som EU og Tyrkiet har indgået, som gør det sværere for flygtninge at rejse videre ind i Europa.        (Politiken nyhedbrev 04.05.20)

Dette indlæg blev udgivet i Demografi, Flygtninge, Politik / Lovgivning, seneste. Bogmærk permalinket.