Geopsykologi

Forskning viser, hvad breddegraderne betyder for kultur og mentalitet.

Jo længere  fra ækvator, jo mere kreative og individualistiske bliver individerne.

 

Evert van der Vliert står sammen med Paul van Lange, psykologiprofessor ved Vrije Universiteit Amsterdam, bag en undersøgelse om breddegradspsykologi i praksis.

Her kommer de frem til, at nogle af de mest grundlæggende kulturelle kendetegn for en befolkning hænger sammen med afstanden til klodens poler, altså hvilken breddegrad man befinder sig på. Med hver breddegrad følger et unikt klima, og det kan ifølge forskerne meget vel være forklaringen på de mønstre, de finder.

De hollandske forskere indsamlede tværkulturelle data, der enten direkte målte på eller var indikationer på

kreativitet

aggression

livstilfredshed

individualisme

tillid

selvmordstendenser

i 100 befolkninger verden over. De lavede også uddybende analyser på nogle af de længste nationer som Chile, Kina og USA, for at se, om afstanden til ækvator påvirkede indbyggerne i forskellige ender af landet.

De fandt at mennesker længere væk fra ækvator, som danskerne og newzealænderne, er lykkeligere end dem tættere på, som vietnamesere og cambodjanere. De var også mere individualistiske og kreative. Allermest aggressive var de i ækvatorbæltet.

læs mere

 

kilde: Anne Jensen Sand: Formet af Solen. Weekendavisen 20.11.19

Dette indlæg blev udgivet i Adfærd, norm og kriminalitet, Psykologi, seneste. Bogmærk permalinket.