Børn af fremmedkrigere

Danmark vil ikke tage ansvar for 40 børn af fremmedkrigere i syriske lejre
Ole D. Wolthers, overlæge, dr. med., BA theol. og speciallæge i børn og unges sygdomme skriver:”Der opholder sig omkring 40 børn og et antal danske mødre i flygtningelejrene al-Roj og al-Hol i det nordlige Syrien. For godt tre måneder siden udtalte statsminister Mette Frederiksen (S) i Folketinget, at den danske regering har besluttet ikke at tage disse børn hjem til Danmark. Begrundelsen var: ”Fordi deres forældre har vendt Danmark ryggen og har kæmpet for Islamisk Stat, og dermed har de truffet et valg på deres børns vegne.” “.

Wolthers vil appellere til offentligheden og beslutningstagere om at vise forståelse for den menneskeligt ulykkelige situation, som disse børn er bragt i. “Hævnen her rammer en gruppe personer, som har udført en krænkelse, der er uacceptabel og strafbar i vores samfund, ved at ramme deres børn.”

Wolthers forestiller sig ikke at kvinderne/mødrene er taget til Islamisk Stat på egen hånd. De er efter hans opfattelse blevet forført af mænd de er forelskede i og de ledsagede deres elskede i udvandringen til hans ideale stat. Wolthers forestiller sig ikke at kvinderne i særlig grad delte deres mænds værdier.

Børn- og ungelægen forestiller sig endvidere at det er muligt at vores land forsoner sig med disse mødre, altså med hard core tilhængere af islamiske værdier. ( se Fariba Parsa og Nils Bredsdorffs forskning her på hjemmesiden for præcisering af det islamiske menneskesyn).

Ole D. Wolthers: Børnene i al-Hol og modet til forsoning. Kristeligt Dagblad 13.03.20.

Respublica anbefaler at læse hele kronikken

***

Januar 2020

Folketinget har vedtaget flere stramninger over for fremmedkrigere.

Børn af danske forældre, der fødes i områder, hvor en terrororganisation er part i en væbnet konflikt, skal ikke længere automatisk kunne blive danske statsborgere.

Der er en undtagelse i loven. Børn, der står til at blive statsløse, kan stadig blive danske statsborgere ved fødslen.

 

Dette indlæg blev udgivet i Menneskerettigheder, Politik / Lovgivning, Religion / Ideologi, seneste, Terror. Bogmærk permalinket.