To gange skilt fra den samme
af Kirsten Damgaard, kulturpsykolog medlem af Forum for Islamforskere (FIFO)
Som det er mange bekendt har det danske samfund længe været påført et islamisk dogmatisk pseudojuridisk problem i og med at islamisk indgåede ægteskaber ikke fra muslimsk side accepteres som opløst, såfremt skilsmissen “kun” er sket efter dansk jura. Kvinden er skilt i det danske retssystem, men ikke i sit hjemland eller i andre muslimske lande, før der har været en sharia-domstol ind over.
Vives rapport Etniske minoritetskvinder og skilsmisse – med fokus på muslimske praksisser 2020 undersøger det muslimske begreb ”nikah”. Det er et begreb, der kan tolkes og forklares på mange måder. Grundlæggende er konceptets funktion at understrege, at det er ægtemanden og patriarkatet, der bestemmer, om et ægteskab kan opløses eller ej.
I islam trumfer ideologi jo altid den verdslige jura, og herhjemme vurderer imam Mostafa Chendid at 70-80 af herboende imamer ikke vil anerkende at en skilsmisse fra en dansk domstol gælder religiøst. Så dansk-skilte muslimske kvinder tør ikke rejse på familiebesøg i hjemlandet, kan ikke blive islamisk gift på ny og har i det hele taget meget bøvl med deres retsstilling – fx arv, ejendom ,forældremyndighed – i og med de to systemer karambolerer.
En islamisk skilsmisse fra den danske kvindelige imam Sherin Khankan vil heller ikke nødvendigvis blive accepteret i et land med islamisk lov.