Sveriges nedtur

 ”Der findes simpelthen ingen efterspørgsel på udenrigsfødte analfabeter,” forklarede Annicka Carlsson fra jobcentret i Filipstad i august til SV TV 

Da svenske Lars Åberg for 16 år siden beskrev de spirende problemer i Malmøs udsatte områder, stoppede flere journalist-kolleger med at hilse på ham. Nu gør han det igen, men i dag kan ingen ignorere volden, der finder sted i dagslys på åben gade.

 Lars Åberg : ”Det er nok ikke karrierefremmende som journalist at sætte fokus på segregation. Men det interessante var, at da jeg i 2003 skrev historierne om Rosengården, da fik jeg enormt mange henvendelser fra lærere, socialarbejdere og fritidsklubledere, der kunne genkende problemerne fuldstændigt.”

Sidste år udgjorde personer med udenlandsk baggrund 45 procent af Malmøs indbyggere.

 

I maj i år havde 60.000 af de 163.000, som søgte asyl i 2015, fået permanent opholdstilladelse. 4500 af dem var selvforsørgende.

Fra 2016 til 2018 bevilgede de svenske myndigheder i alt 419.256 opholdstilladelser. I 2018 udgjorde indvandring 80 procent af befolkningstilvæksten i Sverige. Fra 2019 til 2022 forventes yderligere 91.000 kvoteflygtninge og asylansøgere. Desuden forventes 168.000 mennesker at søge om familiesammenføring i samme periode.

Og udviklingen er ikke kun demografisk. Ifølge Sveriges kriminalpræventive råd, Brå, har anmeldelser af overfaldsrøverier mod personer under 18 år i løbet af første halvdel af 2019 for længst oversteget samme tal for hele 2015. Samtidig er andelen af børn under 15 år, der mistænkes for voldshandlinger, steget med 40 procent fra 2015 til 2018.

Lars Åberg efterlyser nye og anderledes institutioner – både til de kriminalitetstruede børn og til dem, der kommer til Sverige fra andre lande. Man er nødt til at bryde med den svenske lighedsmentalitet. For alles skyld.

I øjeblikket er parallelsamfundene selvforstærkende.

På nogle skoler har stort set alle elever udenlandske navne. På andre har ingen. Mangfoldigheden er blevet til segregering**.

Lars Åberg

  • Født den 5. september 1950 i Gävle. Opvokset i Malmø, uddannet fra journalisthøjskolen i Stockholm.
  • Har siden 1960’erne skrevet for blandt andre Sydsvenskan, Göteborgs-Posten og Dagens Nyheter om kulturliv og sociale forhold.
  • Har udgivet 20 bøger om blandt andet vold mod kvinder, æresrelaterede konflikter og somaliere i Sverige. Senest ”All inclusive – velkommen til det nye land” i november i år.

kilde: Johan Varning Bendtsen:Den svenske voldsspiral: Kan man reparere et land? Kristeligt Dagblad 23.11.2019.

https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/kan-man-reparere-et-land

** den britiske forsker Pnina Werbner  har for 20-30 år siden skrevet om selv-separation blandt pakistanere i Storbritannien.

 

 

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Adfærd, norm og kriminalitet, Flygtninge, Migranter, seneste, Sverige. Bogmærk permalinket.