Efterkommeres værdier

Religionskritik er ikke velkommen hos muslimske efterkommere
 
På spørgsmålet, hvor enig eller uenig er du i, at det bør være forbudt at kritisere religion, erklærer 48 procent af efterkommerne sig således ”helt enig”.
For indvandrere, der har opholdt sig mindst tre år i Danmark, er 42 procent enige, mens det gælder for 20 procent etniske danskere.
 

Udenforskab

Forkvinden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi:    ”Når man står uden for samfundet, så kan religion blive et trækplaster for at få identitet og føle sig som en del af et fællesskab. Det er i sig selv ikke et problem – problemet opstår, hvis det er ens eneste tilhørsforhold. På den anden side har indvandrere (i modsætning til efterkommere, red.) i mindre grad forventet at blive en del af det danske samfund, og de føler sig derfor ikke på samme måde ekskluderet,”

 

Netop følelsen af at være ekskluderet spiller en afgørende rolle, mener også Tarek Hussein, der er muslim og forfatter til bogen ”Det sorte skæg”, der handler om at være dansk muslim.

 

 

Muslimer føles sig hetzet

”Når man som muslimsk minoritet de seneste 20 år har følt, at man er blevet hetzet på baggrund af ens religion og kultur, så hæver man i sidste ende paraderne. Konsekvensen bliver, at man afviser enhver kritik af religion, også selvom den er berettiget. Mange muslimer – jeg selv inklusive – har længe befundet os i en defensiv position, hvor de har mistet værktøjerne til også at kunne kritisere religionen. Jeg tror dybest set, at mange af dem har svært ved at skelne mellem en legitim religionskritik og så dagligdagens hetz.”

 

Medborgerskabsundersøgelsen indeholder en lang række emner, der tager udgangspunkt i nydanskeres værdier og holdninger til blandt andet ligestilling, homoseksualitet og det at føle sig dansk. Resultaterne er langtfra entydige. På den ene side identificerer flere nydanskere sig for eksempel i dag som danske end for 10 år siden, og tolerancen over for homoseksualitet er ligeledes steget.

Familien vælger ægtefælle                                                           På den anden side er der sket en stigning i antallet af nydanskere, der mener, at piger kun bør gifte sig med en mand, som familien accepterer.

kilde:notat, som er en del af Udlændinge- og Integrationsministeriets samlede årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Her citeret fra  okt. 2019  https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/hver-anden-efterkommer-vil-have-religionskritik-forbudt

***

Respublica henviser til Anja Dalgaard-Nielsen her på hjemmesiden, der fortæller om at mainstream muslimer/kultur-muslimer oftest føler at rettroende/ortodokse muslimer egentlig er mere rigtige og derfor mere ægte muslimer.

Vedrørende udenforskab henviser vi til den britiske forsker Pnina Werbners gamle arbejde om selv separation blandt Manchesters pakistanere. Når muslimer bliver mange nok i et område begynder ghetto-dannelsen med egne skoler osv. konkluderer hun.

I Sverige undersøgte Anders Lange og Charles Westin også udenforskab ( i 1980’erne) og fandt at jo mere religiøse respondenterne var, jo mere følte de sig diskrimineret.

DR 2 sender 21.10.19  Sarahs niqab-fængsel – Ramt af burka-forbuddet  En kort dansk reportage fra 2019 om Sarah Ali, der holder op på sin uddannelse og har isoleret sig derhjemme. For hun går med niqab, og den vil hun beholde på.

kilde:https://www.dr.dk/tv/se/efter-skandalen-2/efter-skandalen-3/sarahs-niqab-faengsel-ramt-af-burka-forbuddet

 

Dette indlæg blev udgivet i Kultursammenstød, Psykologi, Religion / Ideologi, seneste. Bogmærk permalinket.