Den negative mangfoldighed

Hvis blot 15 pct. af eleverne har ikkevestlig baggrund, falder hele klassens forventede indkomst med op mod 20 pct.

”Mangfoldighed er en kvalitet”, skrev socialdemokraten Jens Joel i sit forsvar for regeringens forslag om en fordeling af ikkevestlige elever. Et forslag, som skal forhindre opdelingen mellem ”brune” og ”hvide” gymnasier.

De fleste er sikkert enige om, at den etniske opdeling er problematisk, men kun få tør berøre årsagerne til opdelingen. Og endnu færre vil forholde sig til, hvem der skal betale prisen for fordelingen.

En fordeling, som ikke kun skal gælde gymnasierne, men også folkeskolerne.

Af hensyn til landets sammenhængskraft vil [regerings-]partierne sprede de ikkevestlige elever med en maksimumkvote på 30 pct. per institution og klasse.

 En afgørende årsag til de hvide danskeres flugt fra folkeskoler og gymnasier er                 de store negative konsekvenser forbundet med en høj andel af ikkevestlige elever i form af kultursammenstød, sociale konflikter, uro i timerne, vold i skoletiden og markant lavere fagligt niveau. Konsekvenser, som forståeligt nok får mange danskere til at sende deres børn langt væk fra skoler med en høj koncentration af ikkevestlige elever, hvis de har råd.

Ifølge en opsigtsvækkende rapport fra tænketanken Kraka og konsulenthuset Deloitte kan den positive klassekammeratseffekt ikke opveje de negative konsekvenser forbundet med selv en lille andel af ikkevestlige elever i klassen.

 Rapportens konklusion om de langsigtede konsekvenser er nedslående, men ikke overraskende: Jo flere ikkevestlige elever der er i en klasse, jo lavere indkomst kan klassens elever forvente i fremtiden.

Hvis blot 15 pct. af eleverne har ikkevestlig baggrund, falder hele klassens forventede indkomst med op mod 20 pct.

Stiger andelen af ikkevestlige elever til mellem 25 og 30 pct., falder den forventede indkomst med over 30 pct. for hele klassen. Hvis andelen af ikkevestlige elever er højere end 30 pct., falder den forventede indkomst med over 40 pct. for hele klassen. Tallene er baseret på de seneste 20 års faktiske udvikling og afdækker den isolerede konsekvens af ikkevestlige elever. Undersøgelsen er således korrigeret for socioøkonomiske forhold.

 

(uddrag af )

kronik  Hvem skal betale prisen for mangfoldigheden?

Regeringen vil løse den etniske udfordring i landets gymnasier gennem tvang, kontrol og kvoter – og ved at lade danskerne betale for fejlagtig udlændingepolitik.   JyllandsPosten 15.10.19

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Kultursammenstød, Pædagogik / Sprog / Opdragelse, seneste, Statistik, Uddannelse. Bogmærk permalinket.