Indvandrere på kontanthjælp

20.000 “gamle” indvandrere på kontanthjælp

Kun 20% i tidligere grupper af gæstearbejdere, familiesammenførte og flygtninge er arbejdsparate

Fra 4. kvartal 2017 til 4. kvartal 2018 er antallet af ikke-vestlige indvandrere på integrationsydelse faldet med en fjerdedel fra ca. 20.000 til ca. 15.000.

Anderledes ser det ud for ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp. Her er antallet kun faldet med knap 2.000 fuldtidspersoner fra ca. 22.000 til ca. 20.000. Det svarer til ca. 10 pct., hvilket er omtrent samme udvikling som for danskere på kontanthjælp.

Målt i antal er faldet i integrationsydelsesmodtagere med ikke-vestlig baggrund næsten tre gange så stort, som det tilsvarende fald i kontanthjælpsmodtagere med ikke-vestlig baggrund.

Det tyder på, at de nye flygtninge akkulturerer sig hurtigere end fx de gamle gæstearbejdergrupper som pakistanere, marokkanere og tyrkere.

Skyldes det statens  krav , medbragt kultur  eller omstillingsparathed?

 

Forskellen mellem integrationsydelses- og kontanthjælpsmodtagere er, at personer på integrationsydelse primært er nyindvandret til Danmark. Størstedelen af denne gruppe er nytilkomne flygtninge. Ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp har omvendt opholdt sig længere tid i Danmark og har derfor optjent ret til den højere ydelse.

I dag kan du først være berettiget til kontanthjælp (med højere ydelse) efter at have opholdt dig i Danmark i ni ud af de seneste 10 år. Samtidig skal du have arbejdet sammenlagt 2½ år i denne periode. Udlændinge indvandret før 2008 er dog ikke omfattet af disse regler og vil derfor per automatik være berettiget til kontanthjælp.

Trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration fra 2016 medførte en række ændringer for flygtninge omfattet af integrationsprogrammet (indrejst inden for fem år). Bl.a. skulle de som udgangspunkt modtages som jobparate og derfor møde krav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Derved er ca. 70 pct. af denne gruppe i dag erklæret jobparate mod ca. 20 pct. af ikke-vestlige kontanthjælpsmodtagere. Derudover har flygtninge på integrationsydelse adgang til integrationsgrunduddannelsen (IGU), og kommunerne er i højere omfang forpligtet til at tilbyde gruppen virksomhedsrettet aktivering.

kilde: Rasmus Brygger .03.04.19  DA.  nyhedsbrev

 

Dette indlæg blev udgivet i Arbejde, Flygtninge, seneste, Statistik, Velfærd / Offentlig økonomi. Bogmærk permalinket.