Migrantarbejdere i Italien

Italien huser omkring 430.000 landarbejdere, hvor  de fleste er udlændinge og mange af dem daglejere uden papirerne i orden. Blandt dem findes også  145.000  som ifølge Walk Free Foundations Global Slavery Index lever under forhold, der falder ind under kategorien »moderne slaveri«. De lever i migrantbyer, ofte etableret i nedlagte landsbyer uden kloakering, men komplet med barer og bordeller (A).

Lønnen ligger på 20 kr. i timen i cirka 50 timer om ugen, hvilket giver 4000 kr. om måneden, når arbejdet vel at mærke er der.

Da Jerntæppet faldt kom mange ukrainere, russere og polakker. Efter det Arabiske Forår kom der tunesere og marokkanere, og nu er det sorte fra eksempelvis Ghana, Mali, Nigeria, Gambia og Guinea-bissau, der knokler i tomatmarkerne.

Der er et hierarki bestående af en gårdejer, en ridefoged (caporali), der aftaler med og aflønner daglejerne, sørger for frokost og transport og ofte er i ledtog med mafiaen. Nedenunder dem styrer sorte fastboende mellemmænd  capi neri, der finder daglejerne i de ofte midlertidige ghettoer, hvor de bor. Allernederst   i neri – de sorte daglejere.

Ifølge fagforeningen FLAI-CGIL udgør caporale-systemet den bærende struktur i en økonomi på mellem 100 og 130 milliarder kr., hvor noget er sort, og andet hvidt, men langt det meste gråt, fordi der svindles på alle ledder og kanter.

Italien er en stat der ikke fungerer. Efter indenrigsminister Matteo Salvinis seneste asylstramninger er modtagecentrene begyndt at sætte folk på gaden. Det har skabt en strøm af mennesker mod landarbejder-ghettoerne.

udpluk fra Ridefogedvældet af Morten Beiter, Weekendavisen 01.02.19

(A) Læs også Den sorte Mafia af Morten Beiter Weekendavisen 18.01.19: Black Axe, grundlagt af studerende, er tilstede i 80 lande i Europa og kører alene 500 mill. Euro ind på “nigeria-prostitution” i Italien.                                                                                              Artiklen omtaler også den bulgarske mafia, som en del af mafia- hierakiet.

Dette indlæg blev udgivet i Adfærd, norm og kriminalitet, Afrikanere, Arbejde, Migranter, seneste. Bogmærk permalinket.