Kommunen skal hjælpe

En erfaren socialpædagog i min venskabskreds deltager i frivilligt arbejde og støtter bl.a.  arabiske familier i Midtjylland. Jeg har (som redaktør) bedt hende fortælle om en situation, hvor faderen er her og moderen senere kom hertil med nye planer.

 

Her er hendes beretning

En bekendt A. i området fik besøg af en veninde B. fra samme land som hendes hjemland. B. kom fra en tyrkisk flygtningelejr og havde fået visum. Da politiet her ikke ville tage sig af asylansøgning tog veninde B. til København til endnu en landsfælle som heller ikke kunne gøre noget. Det viser sig så, at B. har børn og mand her i landet! Ægtemanden har fået familiesammenføring med børnene og sagt til konen, at hun kan komme senere. Men konen ønsker ikke at leve sammen med manden, og vice versa.

Konen B. var så taget til den by, hvor mand og børn bor og gået hen på børnenes skole.
Min bekendt A. sagde ingen vil hjælpe hende. Hun vil bare gerne have børnene med til Holland.
Jeg siger, hun har fået visum i 6 måneder og har ikke børnenes pas. Hun har kvajet sig ved at lade børnene rejse. Det er bad luck.
“Jamen hun har familiesammenføring” siger min bekendt A.
nej siger jeg, hun har visum i 6 mdr.
“Hvorfor hjælper kommunen hende ikke?”, spørger A.
Fordi hun kun har fået lov at være på ferie her i 6 mdr. Hun har IKKE asylstatus. Hvis jeg rejser til Rusland på et visum, kan jeg heller ikke gå på kommunen og få bolig og penge.
“Kan politiet ikke hjælpe med at hente børnenes pas, så hun kan rejse med dem? ” trygler A.

Jeg forklarer, og må  gentage  systemets regler  flere gange : Næ nej, det er ulovligt. B. har ingen ret til noget som helst. Hun er på ferie her, og har bare været så heldig at en landsmand vil give hende logi.

Jeg ved faktisk ikke om  kvinderne A. og B. – som ikke er dårligt begavede –  endnu har fattet, hvad et besøgsvisum rækker  til.

Dette indlæg blev udgivet i Arabere, Personlige beretninger, seneste. Bogmærk permalinket.