Hierarkiske kulturer med skarpe skillelinjer

Hvad har været udslagsgivende for jeres politiske bevægelse fra venstre mod højre?

”For mig har det især været mine 10 år i forsvaret,” indleder Niels Jespersen.

”Jeg har været i Irak og Afghanistan og derfor desværre også været med til at bidrage til urolighederne i den region, men det har samtidig fået mig til at indse, at vi her i den vestlige verden med vores måde at leve på udgør en minoritet. Altså, på den ene side er vi et meget lille land, men vi mener også, at en universalistisk velfærdsstat og et nationalt fællesskab er den eneste naturlige måde at leve på. Men det er bare ikke sådan, store dele af verden i dag er indrettet, hvor kulturelle, etniske og religiøse skillelinjer dominerer.

Jeg er så kommet frem til, at vores måde at indrette tingene på er den, jeg foretrækker, men uden at vi kan gøre os mange forhåbninger om at kunne stoppe den samfundsmodel og livsform ned i halsen på andre. En meget stor del af de folk, som kommer til Danmark fra mellemøstlige og centralasiatiske kulturer, ønsker ikke at leve på den måde, vi gør. Antallet betyder så, at vi gradvist vil få flere af deres kulturelle kendetegn i det danske samfund, og det er jeg ikke interesseret i, at mine børn skal vokse op i.”

Hvad er det for kulturelle kendetegn?

”Det er jo ikke, fordi folk i Irak og Afghanistan er irrationelle eller ubegavede, når de har indrettet sig, som de har. Altså, hvis du skal opdrage folk i et lovløst område, hvor der ikke er et voldsmonopol, og hvor hierarkierne er skiftende, så er det bedste, du kan gøre for dit barn, at sikre det en plads højt i hierarkiet. Hvis det er ved vold, så skal du opdrage barnet til den virkelighed. De har indrettet sig på en måde, som er hensigtsmæssig i de kulturer, men det er ikke hensigtsmæssigt at leve på den måde i Danmark.”

uddrag fra Johannes Henriksens interview med Mikkel Andersson ,journalist og debattør og Nielsen Jespersen  cand.mag. i historie og soldat : Debattører i ny bog:
Vi er som samfund låst fast i en misforstået humanisme. Kristeligt Dagblad 10. november 2018

Dette indlæg blev udgivet i Adfærd, norm og kriminalitet, Civilsamfundet, Kultursammenstød, Pædagogik / Sprog / Opdragelse. Bogmærk permalinket.