Kun personer, der forsøger at indrejse irregulært i EU skal placeres i modtagecentre. Man kan altså ikke vandre derhen gennem Afrikas ørkener.
“De personer, som bliver vurderet at være flygtninge skal i første omgang ikke til Europa.I stedet skal de integreres lokalt i det land, hvor modtagecentret ligger”.
Migration Management Advice ( MMA- international), der ledes og ejes af Morten Lisborg og Anders Lisborg, har sammen med yderligere en migrationsekspert Jan Olsen gennemtænkt en ny model til at “stramme og justere på det udtjente system” for asyl.
“Forsøger man at indrejse irregulært i EU, kommer man ikke umiddelbart i betragtning til senere ophold i Europa”.
Det enorme misforhold mellem efterfølgende anerkendte flygtninge der opnår territorialkontakt – og oftest underbygger menneskesmugler-industrien – og dem der henslæber år i FN’s lejre skal ophæves. Hvert land skal sætte en kvote og hente sine flygtninge i en FN lejr eller i et modtagecenter, som i første omgang lægges i nærområder Afrika,Mellemøsten og Asien, altså udenfor EU, senere ved EUs ydre grænser i Balkan, Kaukasus og Østeuropa.
Kernen i deres Migration Management Model er:
a) at oprette modtagecentre uden for EU
b) stoppe spontane asylansøgninger
c) udvide FN’s kvoteflygtningesystem
d) iværksætte en massiv opgradering og støtte til flygtninge i nærområderne
e) indarbejde migrationsudfordringerne som et centralt element i udformningen af andre politikområder, der adresserer de bagvedliggende årsager til migration
De manglende hjemsendelser for afviste asylsøgere skaber tilskyndelse for migranter (fattige), der påkalder sig asyl.
Systemet må køre med både et hurtigt spor for åbenbart grundløse ansøgninger og et hurtigt for ansøgere fra kriseområder. Desuden anbefales biometriske ( fingeraftryk, irisanalyse) internationale registreringer.
Vi anbefaler at læse hele artiklen Et andet asylsystem i Ræson efterår 2018.