Seksuel vold

Seks indvandrerdrenge mellem 15 og 17 år er anholdt i Kokkedal for at have forgrebet sig på flere piger igennem en længere periode, blandt andet en pige på 14 år. Ifølge politiets sigtelse er overgrebene begået i forening, hvor de andre drenge henholdsvis filmede overgrebene og holdt vagt.*

I hjemlandene er  det primært drenge og mænd, der voldtages.

Her er det ligesom overalt i Europa hvide piger, hovedsagelig modtagerlandets døtre

 

 Yasser Ghanbari ( 23 årig afghaner)   debattør på   medalrespekt.dk  :

»Når vi taler om social kontrol, tænker vi øjeblikkeligt på kvinderne, fordi de er mere undertrykte i deres ageren og adfærd. Men når du undertrykker kvinder, undertrykker du et helt samfund. Som mand har man ikke adgang til kærlighed, og man må ikke udfolde sig seksuelt. Vi vokser op i en dansk ungdomskultur med druk, hor og et hierarki baseret på seksuelle erobringer. Men hvis vi vil have sex, kan vi ikke have det derhjemme. Ingen må vide det. Man er indelukket og konstant i stand til at se, hvad man er indelukket fra,«

 Yasser Ghanbari betragter den muslimske seksualmoral som en trykkoger, der holder et naturligt menneskeligt behov nede. Når unge mænd ikke kan have sex uden at forbryde sig mod Gud, deres forældre eller forældrenes omgangskreds, fører det ifølge ham til vold og et forkvaklet menneskesyn.

Han peger på det omfattende misbrug af børn i Afghanistan og frygter, at mere mellemøstlig indvandring vil føre til en stigning i antallet af voldtægter herhjemme.

Ifølge Yasser Ghanbari har den muslimske seksualmoral ikke meget tilovers for dansk frigjorthed. Faktisk fører den til et hadefuldt forhold til danske kvinder, fordi de ikke betragtes som nogen, etniske kvinder skal lade sig inspirere af, men forhindres at blive til.

“Mange får en dansk kæreste, som de behandler som affald, for hun er kun en kanal til at få den seksuelle frustration ud. De ved, at hun ikke er en, de kommer til at have et forhold til eller blive gift med. Derfor ser du sjældent et godt forhold mellem en dansk pige og en indvandrerdreng i et udsat område,«

*Politiinspektør Henrik Gunst har sagt om sigtelsens alvor: »De her unge drenge har ikke haft noget filter. Det har været ligesom et tag-selv-bord.«

Faren til en af drengene udtalte sig til B. T. efter anholdelserne og sagde: »Der var ikke tale om voldtægt. Hvis man er sammen med en pige hjemme hos hende, er det ikke voldtægt, som hvis man tager fat i en pige udendørs og tvinger hende ned.« Sagen er ikke kommet for retten endnu, og de anholdte er endnu kun sigtede.

»Det er ikke frustrationen alene, der fører til det. Voldtægt er simpelthen noget, der er i kataloget, hvor man kommer fra. Det er en magthandling, en måde at ydmyge andre på. Skældsord som ‘ jeg knepper dig’ eller ‘ jeg knepper din mor’ bliver brugt som et angreb.

Der er en form for accept af det, ellers tror jeg ikke, alle de mænd i Køln (i forbindelse med masseovergrebene nytårsnat 2015, red.) ville gøre det. Hvis man nærer had til en part, er det en acceptabel forestilling at forgribe sig på dem seksuelt.«

kilde: Leny Malacinski   3. august 2018  Weekendavisen

 

Vi henviser til artikler af Bruce Dunne, samt her på hjemmesiden                                  psykolog & sexolog Kirsten Damgaards analyser, især artiklen Menneskesyn Kvindesyn  (2021).

Officer Anne-Cathrine Riebnitzsky, der har arbejdet lang tid i Afghanistan, skriver bøger om både kvindehad og voldtægt af drenge i Afghanistan.

Dette indlæg blev udgivet i Filosofi/ Etik, Køn, Psykologi, seneste, Ære. Bogmærk permalinket.