Ideologi på hospitalet

Jeg har altid været glad for at give blod, fordi jeg føler, at jeg hjælper andre, og det kan jeg godt lide – det er den primære grund. Så håber jeg naturligvis, at hvis jeg eller mine engang får brug for blod, vil andre give af deres blod.

For nylig var jeg på hospitalet for at give blod endnu engang. Det har indtil nu været en dejlig, afslappet oplevelse i en god atmosfære.

Flinke sygeplejersker og folk, der gav blod frivilligt og uden vederlag. Denne gang var én af de tre sygeplejersker iklædt et islamisk tørklæde. Jeg spurgte, om jeg kunne blive fri for at blive tappet af hende på grund af islams syn på mig som “vantro”.

Men det kunne jeg ikke. Jeg opfatter islam/ islamisme som en religion/ ideologi, der diskriminerer ikkemuslimer (” vantro”) som mig.

Efter at have brugt relativt lang tid på at undersøge, hvad islam står for i forhold til mig og mine, har jeg fundet ud af, at vantro (som mig og mine) ses som tredjerangsmennesker i islam. Det flugter i mine øjne med den måde, ikkemuslimer rent faktisk bliver behandlet på i de lande, hvor islam dominerer, og også med, hvordan ikkemuslimske majoriteter bliver behandlet af muslimer i lande, hvor islam er en minoritet. Jeg synes, det er meget provokerende at blive udsat for en person i det offentlige system, der så åbenlyst bekender sig til en ideologi, der ringeagter folk som mig. Jeg synes ikke, det er rimeligt at bære det islamiske tørklæde inden for det offentlige system i Danmark.

For mig ødelægger tørklædet enhver illusion om, at man bliver behandlet lige og som ligemand.

Tørklædet virker på mig som en ideologisk kampuniform, og jeg mener ikke, et sygehus er stedet, hvor ideologiske kampe skal udkæmpes.

I det private erhvervsliv vælger jeg selv, men i det offentlige har jeg ofte ikke noget valg. Som frivillig bloddonor har jeg dog et valg, og det er at stoppe med at give blod de donorsteder, der har ansatte, der bærer det islamiske tørklæde.

18. juli 2018  Jyllands-Posten John Nielsen, civilingeniør, Aarhus.