Jihadistbyen i Sverige

To mord samme dag i Vivalla

300 borgere har ifølge den svenske efterretningstjeneste Säpo forladt Sverige for at kæmpe for terrorgrupper i Syrien som Islamisk Stat. Det er dobbelt så mange, som er rejst fra Danmark. Omkring halvdelen – 150 – er vendt tilbage til Sverige. Men hvor Danmark lige nu fører et retsopgør, der sender fremmedkrigere i fængsel, går svenske jihadister fri. Med en mere lempelig lovgivning i Sverige er det ikke på samme måde muligt at retsforfølge de hjemvendte.

Samtidig kritiseres Sveriges indsats mod afradikalisering for at være for svag, når adskillige jihadister uden mærkbar indblanding fra myndighederne kan rejse retur fra kalifatet til boligområder som Vivalla, der hærges af kriminalitet og ekstremisme: På syv år er antallet af radikale islamister tidoblet til 2000 personer, fortalte Säpo-chefen Anders Thornberg til SVT i fjor.

Emnet fylder i medierne op mod riksdags valget i næste måned, hvor fronterne for alvor er trukket op omkring indvandrernes plads i det svenske samfund.

Vivalla – en midtsvensk forstad, der kun huser 7200 mennesker – har udklækket flere syrienskrigere per indbygger end noget andet sted i Sverige. Ud af de 25-30, der rejste, er omkring 15 er vendt tilbage.

kilde: Mads Staghøj   Velkommen hjem   10. august 2018   Weekendavisen

Dette indlæg blev udgivet i Adfærd, norm og kriminalitet, seneste, Statistik, Sverige, Terror. Bogmærk permalinket.